Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
DORA i Strib ved Middelfart søger en resultatorienteret og selvkørende sælger til at drive hele salgsprocessen fra opsøgende kontakt til lukning af aftaler.
Du får eget ansvar for pipeline, produktdemoer og rådgivning, arbejder tæt med Sales Manager og Marketing, og kan nyde fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde samt en attraktiv lønpakke og bonus.
Opstart oktober 2026 eller efter nærmere aftale. Salgskontor i Strib ved Middelfart.
Brænder du for salg, og vil du være med til at gøre hverdagen lettere for danske
vognmænd? Så er det måske dig, vi leder efter.
DORA er et transportstyringssystem (TMS) udviklet specifikt til professionelle vognmænd. Vi samler ruteplanlægning, ordrehåndtering, chaufførapp, flådestyring, fakturering og CO₂-rapportering i én samlet platform, så vognmænd kan bruge mindre tid på papirarbejde og administration og mere tid på det, der driver forretningen fremad.
DORA er stiftet af søstrene Rikke og Sidsel Høyer fra Bornholm. Rikke har baggrund i transportbranchen, mens Sidsel kommer fra den digitale branche, og det er netop den kombination, der driver udviklingen af DORA. I dag har mere end 125 vognmænd og andre virksomheder i branchen valgt DORA, og vi er i solid vækst.
Vi er et lille, engageret team, hvor vi hjælper hinanden og holder en uformel tone, og hvor kunderne altid er i centrum. Hos os får du en arbejdsplads med kort vej fra idé til handling, og hvor din indsats gør en synlig forskel.
Vi søger en resultatorienteret og selvkørende sælger, der skal være med til at drive vores fortsatte vækst. Du får ansvar for hele salgsprocessen på dine egne kunder, fra opsøgende kontakt og kvalificering af leads til salgsmøder, forhandling og lukning af aftaler. I samspil med din Sales Manager bliver du en central del af vores kommercielle indsats og får stor indflydelse på, hvordan vi videreudvikler vores salgsarbejde.
I løbet af oktober 2026 eller efter nærmere aftale. Vi venter gerne på det rigtige match.
Salgskontoret i Strib ved Middelfart to dage om ugen, ellers ude hos kunderne.
25. september 2026.