Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
VandCenter Syd søger en grundvandsspecialist til at arbejde tæt på vores grundvandressource og drikkevandsproduktion. Du bidrager til beslutninger om boringer og tilrettelæggelse af driften for bæredygtig vandindvinding.
Du får varierende opgaver, inklusive hydrogeologiske undersøgelser, dataanalyse og rådgivning; noget feltarbejde og tæt samarbejde med kommuner og kolleger. Arbejdet foregår primært i Odense C med ansvar for både Danmark og internationalt.
Feltarbejde, faglig nysgerrighed og fremtidens drikkevand
Feltarbejde, faglig nysgerrighed og fremtidens drikkevand
Ansøgningsfrist: 18. september 2026
Som grundvandsspecialist hos VandCenter Syd arbejder du tæt på den grundvandsressource, der er fundamentet for hele vores drikkevandsforsyning. Du sikrer det faglige grundlag for beslutninger om, hvor vi fx skal etablere nye boringer, og hvordan driften skal tilrettelægges for at indvinde vand på en bæredygtig og stabil måde.
Det er et job, hvor du både skal bruge din faglighed, din nysgerrighed og dine samarbejdsevner. For du skal være med til at finde løsninger på nogle af de udfordringer, som grundvandet møder i disse år, og omsætte data og viden til beslutninger i samarbejde med kolleger, rådgivere, kommuner og andre samarbejdspartnere.
Du får en varieret arbejdsdag med mange forskellige typer opgaver. Du planlægger og gennemfører bl.a. hydrogeologiske undersøgelser og er med til at etablere nye boringer. Andre dage dykker du ned i pejle- og indvindingsdata for at blive klogere på udvikling og drift af vandindvindingen. Du får også mulighed for at løse rådgivningsopgaver både i Danmark og internationalt. De fleste af dine opgaver løser du på kontoret, men indimellem hopper du også i gummistøvlerne og tager på feltarbejde.
Du bliver en del af driftsafdelingen og et stærkt fagligt miljø på kontoret i Odense C, hvor I arbejder sammen om at holde en stabil og bæredygtig vandindvinding og drikkevandsproduktion kørende, både nu og på langt sigt. Du har også tæt samarbejde med kolleger i vores projektafdelinger.
I hele VandCenter Syd får du i alt 200+ dygtige og engagerede kolleger inden for et væld af fagområder.
Vi søger dig, der har en solid forståelse for hydrogeologi og grundvandsforhold. Du behøver ikke have mange års erfaring. Det vigtigste er en stærk faglig baggrund og lysten til at udvikle dig sammen med os.
Vi forestiller os, at du er uddannet hydrogeolog, geolog, geoscientist eller lignende.
Det er vigtigt, at du:
Helt lavpraktisk skal du have kørekort til personbil (kategori B).
Vi tror på, at mangfoldighed gør os klogere og arbejdsdagen sjovere. Derfor glæder vi os til at høre fra lige præcis det menneske, du er – uanset om du er vandhund, landkrabbe eller noget helt tredje.
Vi kan tilbyde dig et spændende fuldtidsjob i fleksible rammer, hvor du har stor indflydelse på din arbejdsdag – og hvor du arbejder med noget så vigtigt som samfundskritisk infrastruktur og langsigtede løsninger for vores fælles drikkevand.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende KL-overenskomst.
Samtidig bliver du en del af en organisation med høj faglighed, stærkt kollegaskab og gode muligheder for faglig udvikling. Vi er en arbejdsplads, der lægger stor vægt på trivsel og krydrer arbejdsdagen med blandt andet sociale arrangementer, motion og mental opladning samt en velsmagende kantineordning.
Vi afholder to samtalerunder (med en profiltest imellem).
VandCenter Syd er ét af Danmarks største vand- og spildevandsselskaber. Hos os bliver du del af et fællesskab, der arbejder for at sikre det livsvigtige vand både hjemme og i naturen, i Danmark og i udlandet – og gøre det på en måde, der holder vand langt ud i fremtiden.