Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Dansk ICYE søger en Generalsekretær til at lede en international ungdomsorganisation med fokus på frivillighed og interkulturelle møder. Du vil være ansvarlig for både strategisk ledelse og praktiske opgaver i en mindre organisation, hvor du skal skabe retning og udvikling sammen med et engageret team.
Stillingen kræver stærke ledelses- og kommunikationsevner, samt erfaring med budgetlægning og organisationsudvikling. Du får base i Aarhus, og der vil være fleksibilitet i arbejdstiden, som indebærer aften- og weekendaktiviteter.
Vil du stå i spidsen for en international ungdomsorganisation med fokus på frivillighed, interkulturelle møder og globalt udsyn? Trives du med både strategisk ledelse og praktisk drift i en mindre organisation? Så er du måske Dansk ICYE’s nye Generalsekretær.
Vi er en non-profit organisation, der arbejder for at skabe forståelse mellem mennesker på tværs af kulturer. Gennem internationale volontørprogrammer både sender og modtager vi især unge mellem 18 og 30 år, hvorigennem vi skaber muligheden for at bo og arbejde frivilligt i et andet land i op til et år.
Vi er en del af den internationale ICYE-føderation med medlemsorganisationer i mere end 40 lande på seks kontinenter. Det internationale fællesskab er en central del af vores arbejde, hvor du vil være med til at drive og styrke vores globale relationer.
Organisationen er båret af engagerede frivillige, der blandt andet arrangerer lejre, driver lokalforeninger og udvikler aktiviteter. Sammen med et lille sekretariat på seks ansatte, skaber vi en organisation med højt engagement, tæt samarbejde og stærkt medejerskab.
Som generalsekretær i Dansk ICYE bliver du både en strategisk drivkraft, daglig leder og en synlig del af organisationens hverdag, hvor der skabes retning, sammenhæng og udvikling i tæt samarbejde med sekretariat, frivillige og bestyrelse.
Stillingen kræver, at du trives i spændet mellem det strategiske og det praktiske. Du skal kunne bevare overblikket over organisationens udvikling og samarbejde, samtidig med at du ikke er bange for selv at tage fat på administrative og driftsmæssige opgaver i en mindre organisation, hvor vi løfter i flok.
Du bliver en vigtig sparringspartner og leder for sekretariatets medarbejdere og skal kunne samle et mangfoldigt hold med forskellige erfaringer, arbejdsformer og perspektiver. Vi leder efter en nærværende og tillidsfuld leder, en “spillende træner”, som både kan delegere og tage aktiv del i opgaverne.
En stor del af rollen handler om relationer. Du bliver et vigtigt ansigt udadtil og får tæt kontakt med både frivillige, volontører og samarbejdspartnere. Derfor er det afgørende, at du er stærk i mødet med mennesker, har gode samarbejdsevner og formår at navigere diplomatisk og respektfuldt på tværs af kulturer og interesser.
Som generalsekretær refererer du til bestyrelsen og bliver en central drivkraft i arbejdet med at videreudvikle Dansk ICYE som en stærk, værdibåret og engagerende organisation.
Jobbet er en kombination mellem strategisk organisationsudvikling, daglig ledelse og drift. Man skal fungere som et centralt bindeled mellem sekretariat, frivillige og bestyrelse og sikre sammenhæng og retning i organisationen.
Stillingen er en fast fuldtidsansættelse med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen uden loft. Du får base hos Dansk ICYE i kontorfællesskabet U-huset i hjertet af Aarhus. Arbejdet tager primært udgangspunkt i fysisk tilstedeværelse på kontoret, men med fleksibilitet i planlægningen.
Da vi er en frivillig drevet organisation, må du forvente aktiviteter uden for almindelig arbejdstid, herunder aftener og weekender. Der vil også forekomme enkelte rejser i Danmark og internationalt.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter erfaring og kvalifikationer.
Dansk ICYE ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.
Send din motiverede ansøgning (maks. 1 side), CV og mindst to referencer til bestyrelsen@aktiv.icye.dk med emnet “Ansøgning Generalsekretær”.
Ansøgningsfrist:24. juni 2026
Samtalerforventes afholdt i starten af uge 27.
Tiltrædelse:1. september 2026 eller snarest muligt derefter.
Alle persondata vil blive behandlet fortroligt, og når ansættelsesprocessen er afsluttet, vil modtagne dokumenter blive destrueret, undtagen de fra den udvalgte kandidat.