Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Aarhus Universitetshospital søger en funktionsleder for Data, Automatisering og AI ansvaret for at skabe sammenhæng mellem tre teams. Du leder 22 medarbejdere og sætter retning for brug af data, automatisering og AI til forbedringer i patientforløb og sundhedsprofessionelles arbejdsgange.
Stillingen placerer dig i Sundheds-It og Hospitalsstaben med ansvar for prioritering, governance og udvikling af enhedernes portefølje, samtidig med at du deltager i tværorganisatoriske indsatser.
Funktionsleder til Data, Automatisering og AI, Sundheds-It, Aarhus Universitetshospital
Vil du være med til at sætte retning for hvordan Aarhus Universitetshospital omsætter potentialerne i data, automatisering og AI til gevinster for patienter og sundhedsprofessionelle?
Som funktionsleder for Data, Automatisering og AI bliver du en vigtig del af vores ambitioner for at udnytte potentialerne i moderne teknologi og sundhedsdata til gevinster for patienter og sundhedsprofessionelle på Aarhus Universitetshospital (AUH).
Vi søger en leder, der kan sætte retning for de 22 kompetente medarbejdere i teamet Data, Automatisering og AI, som er en del af Sundheds-It i Hospitalsstaben. Du skal se muligheder i teknologi, have organisatorisk forståelse og evne at skabe balance mellem brug af konsoliderede løsninger og afprøve nye værktøjer. Og så skal du være en god og nærværende personaleleder for dine medarbejdere, så de har den rette balance mellem individuel opgaveløsning og tæt samarbejde på tværs af kompetencer.
Du får ansvaret for en sammenhængende enhed som består af tre teams: Data, Automatisering og AI.
Hvert team har en koordinator, som er din forlængede arm i den daglige drift og planlægning.
Vi søger en funktionsleder, der vil tage et samlet ansvar for de tre teams med fokus på at sikre sammenhæng og gode valg fra værktøjskassen til de problemstillinger, som organisationen byder ind med. Du er opsøgende og nysgerrig på at bringe de samlede kompetencer på tværs af de tre teams i spil og sikre balance mellem nye opgaver og fokus på de eksisterende opgaveporteføljer.
Du bliver leder for 22 medarbejdere og får ansvaret for at skabe retning, sammenhængskraft og resultater i den samlede enhed. Opgaven kræver, at du kan skabe følgeskab gennem ledelse af specialister, prioritere i en bred og kompleks opgaveportefølje og omsætte strategiske mål for hospitalet til konkrete produkter baseret på data, automatisering og AI.
Du bliver desuden en del af ledergruppen i Sundheds-It sammen med to erfarne funktionsledere og Sundheds-It chefen og indgår i Hospitalsstabens samlede ledergruppe. Du skal bidrage til stærk sammenhængskraft i både Sundheds-It og Hospitalsstaben som helhed.
Data, Automatisering og AI er en enhed delt i tre teams.
Vi søger en leder med gode relationelle kompetencer, som kan stå i spidsen af en faglig stærk enhed, som er en central del af mange andres opgaveløsninger. Det er afgørende at du ser enheden som en central ressource for hospitalet og derfor evner at arbejde med opgaveprioritering og sikre gode processer for prioritering og opfølgning i en bred opgaveportefølje i tæt samarbejde med dine teamkoordinatorer. Du trives i en rolle med mange interessenter og indgår gerne i tværgående samarbejder på tværs af hospitalet, regionen og nationalt. Du har både indsigt i sundhedsvæsenet og den teknologiske udvikling og er nysgerrig på hvordan moderne teknologi understøtter sundhedsvæsenets udvikling.
Sundheds-It er en del af Hospitalsstaben på Aarhus Universitetshospital. Vi arbejder med at understøtte gode patientforløb og arbejdsgange gennem It, data, automatisering og digitalisering. Opgaverne spænder bredt og inkluderer projektledelse, rådgivning og support af It-systemer til hele hospitalet.
Afdelingen ledes af chef for Sundheds-It Michael Werenberg Mikkelsen og består af ca. 80 medarbejdere med forskellige baggrunde – blandt andet it-specialister, projektledere, ingeniører, klinikere og administrative medarbejdere. Vi lægger vægt på faglighed, samarbejde og en uformel tone.
Vi har kontorer på Hedeager 3, 8200 Aarhus N.
Ansøgningsfristen er d. 16. oktober 2026.
Første runde samtaler afholdes d. 21. oktober, og anden runde samtaler afholdes 26. oktober.
Tiltrædelse d. 1. december 2026 eller efter aftale.
Spørgsmål til stillingen rettes til Michael Werenberg Mikkelsen, chef for Sundheds-It på tlf. 2133 7419 eller på mail michael.w.mikkelsen@rm.dk.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk.