Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Viborg Kommune søger en fritidsvejleder til Forebyggelsesteamet. Stillingen fokuserer på at støtte børn og unge i at deltage i sunde fritidsfællesskaber og arbejde tværgående med skoler og frivillige.
Du vil vejlede, forbinde ressourcer og facilitere projekter, der skaber stærke lokalsamfund og trygge relationer. Stillingen kræver selvstændighed og evne til at samarbejde på tværs af arenaer.
Forebyggelsesteamet søger fritidsvejleder:
Vil du støtte og styrke børn og unges mulighed for deltagelse i sunde fællesskaber?
Du har en særlig fornemmelse for det enkelte menneske, så du kan bygge bro til det rette fællesskab. Det er noget af det mest meningsfulde, man kan lave, synes du. For du ved, at fællesskab er en følelse, der kan slå rødder og forstærke et helt fundament.
Som fritidsvejleder arbejder du for, at alle børn og unge i Viborg Kommune har mulighed for at blive en del af et fritidsfællesskab. Nogle opgaver er meget konkrete. For eksempel når du vejleder børn og familier, der har brug for hjælp eller støtte til en fritidsaktivitet, eller når du fortæller skoleklasser om fritidslivets mange muligheder. Du ser børn, der hører til. Relationer, der bliver tættere og sunde, trygge interessefællesskaber, der rækker langt ud over aktiviteten.
Andre opgaver opstår løbende i samarbejdet med frivillige og fagpersoner i Viborg Kommune og i takt med de muligheder, du får øje på. Et stærkt lokalsamfund kræver stærke fællesskaber, mellem skole og fritid – og indbyrdes mellem fritidslivets frivillige kræfter. Du har øje for de samarbejder, der kan skabe værdi mellem aktørerne og værdi for børnene, og du involverer dig, faciliterer og understøtter i processen.
Nikker du? Så læs endelig videre, og lad os fortælle dig om jobbet som fritidsvejleder i Viborg Kommunes forebyggelsesteam.
Landsbyens brobygger
”It takes a village to raise a child,” lyder et gammelt ordsprog. Børn udvikles, når de formes og bæres af det lokale samfund omkring dem; det budskab har du med dig som hele grundlaget for dit arbejde. Det er dig, der ser mulighederne, bygger broerne, understøtter forbindelserne og styrker båndene.
Du skal derfor behændigt kunne skifte dit perspektiv fra at være vejleder i én arena til at være igangsætter, praktisk facilitator og konsulent i andre. Over tid vil du opbygge en viden og indsigt, der kan kvalificere dit arbejde i begge roller. Det er et job, der kræver selvstændighed, men du kommer ikke til at stå alene.
Din egen landsby
Kom med op på vores hyggelige kontor i Viborg Ungdomsskoles nordfløj. Du sidder over for Martin, din nærmeste kollega. I deler fritidsvejleder-funktionen, og omkring jer sidder jeres afdelingsleder og fire øvrige kolleger, hver med sin specialviden om beskyttende og forebyggende faktorer inden for børne- og ungeområdet. Sammen udgør vi Viborg Kommunes forebyggelsesteam. Vi arbejder selvstændigt med hver vores projekter, netværk og opgaver, men vi arbejder sammen om fælles tiltag, videndeling og udvikling ud fra Børn & Unges rammer og pejlemærker.
Vi er din faste base og dine sparringspartnere, men dit netværk udvider sig hurtigt. Noget får du faktisk i indflyttergave, for lige uden for kontordøren, på Viborg Ungdomsskole, finder du kolleger inden for 15 forskellige faggrupper på skole-, klub- og specialområdet. Andre dele af dit netværk, børn, unge, forældre, frivillige og fagfolk, opbygger du helt naturligt over tid.
Først og fremmest er vi på udkig efter dig, der:
Kravene til dine faglige kvalifikationer står ikke skrevet med endelighedens ildskrift, men de skal kvalificere dig til at løse opgaven, som kræver, at du:
Og så smiler vi ekstra stort, hvis du …
Til gengæld kan vi tilbyde dig et job, der beriger dig med et stort og bredt netværk. Et job, du kan forme. Du vil opleve at blive mødt med en høj grad af frihed og tillid fra et team, der heller ikke er nærig med videndeling. Vi har hinanden lige på den anden side af skrivebordet, og den fælles vidensbank er også din at trække på.
Der er mere viden at hente, hvis du har brug for det.
Læs om Forebyggelsesteamet på vibordingdomsskole.dk/forebyggelse
Læs om Viborg Ungdomsskole på vibordingdomsskole.dk
Har du spørgsmål til stillingen, vil vi opfordre dig til at kontakte afdelingsleder Søren Mønsted Krog, tlf. 26 85 71 41 eller fritidsvejleder Martin Elgaard, tlf. 41 93 34 12
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 29. september 2026.