A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Brøndby Kommune søger en socialpædagog til Døgninstitutionen Dyringparken i Brøndby Strand. Stillingen er 37 timer om ugen med fokus på de unges ressourcer, relationer og tryghed.
Unge 13–23 år med komplekse problemstillinger indgår i målgruppen. Arbejdstiderne skifter mellem dag- og aftenvagter, og løn aftales efter overenskomst SL-området.
Vi søger en engagerede kollega med godt humør, der ønsker at arbejde med vores dejlige unge, der har forskellige udfordringer. Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt.
Døgninstitutionen er beliggende i et beboelsesområde i Brøndby Strand, hvor vi har et godt forhold til naboerne. De unge betragter døgninstitutionen som deres hjem, som vi har indrettet hjemligt og hyggeligt, hvor vi alle passer på vores ting.
Vi lægger vægt på at skabe gode relationer til de unge, og vi har fokus på de unges ressourcer blandt andet igennem aktiviteter, der skaber gode oplevelser. Så det er vigtigt at du kan se muligheder frem for begrænsninger, og at du er god til at motivere de unge.
Målgruppen er udsatte unge i alderen 13-23 år, der har komplekse problemstillinger. Vi har otte døgnpladser, samt et udslusningshus med plads til tre unge, hvor de unge kan være til, de er 23 år.
Den samlede personalegruppe består af en leder, stedfortræder, seks pædagoger og to vågne nattevagter og en altmuligmand på deltid.
Vi arbejder med at de unge har en daglig fast struktur, da det er med til at skabe forudsigelighed og tryghed for de unge.
Vi planlægger aktiviteter ud af huset hver weekend og tager på sommerferie, i sommer gik turen til Rom. Der er mulighed for at du kommer med forslag til nye ideer, kan være kreativ og tænke ud af boksen i forhold til arbejdet med de unge.
Vi arbejder med anerkendende pædagogik, og vægter samarbejdet med de unges forældre højt. Desuden arbejder vi ud fra den kognitive adfærdsterapi, som giver sig til udtryk i vores daglige arbejde.
Sundhed er en del af vores profil, somblandt andet viser sig i, at vi prioriterer sund kost og bevægelse.
Vores kerneværdier er respekt, rummelighed og engagement både i forhold til de unge og som kolleger.
Vi forventer, at du:
Vi tilbyder:
Løn og ansættelsesvilkår:
Arbejdstiderne vil være skiftende mellem dagvagter og aftenvagter, men de fleste vagter vil ligge i tidsrummet 14.30-23.00, og arbejde hver 3. weekend.
Vi har faste vågne nattevagter og ingen døgnvagter.
Løn efter gældende overenskomst på SL-området og efter aftale om lokal løndannelse.
Alt efter din anciennitet er lønnen 35.764-38.292 kr. om måneden + tillæg og pension.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
Jakob Brygmann Jespersen Leder Gillesager og Døgninstitutionen Dyringparken +4530589622
Brøndby Rådhus
Park Allé 160
2605 Brøndby
CVR 65113015
Tilgængelighedserklæring