Recebe uma resposta deste empregador — um currículo e uma carta de apresentação adaptados exatamente ao que estão a contratar.
Aarhus Universitet søger en forskningskoordinator ved Institut for Fysik og Astronomi til at understøtte hjemtagelse af eksterne forskningsmidler og sikre professionel forskningsstøtte gennem hele ansøgningsprocessen.
Stillingen kræver erfaring med pre-award-processer, budgetter og bevillingsvilkår og indebærer tæt samarbejde med institutleder, forskere og støtteenheder. Deltidsmuligheder og fleksible arbejdstider kan diskuteres.
Ansøgningsfrist 1. nov. 23:59 CET
Institut for Fysik og Astronomi Ny Munkegade 120 8000 Aarhus C
Vil du være en central aktør i understøttelsen af forskningen på Institut for Fysik og Astronomi?
Har du en betydelig erfaring med forskningsansøgninger og forskningsstøtte, og trives du med spændende og alsidige opgaver indenfor forskningskoordinationsområdet?
Så er det måske dig, vi søger.
Institut for Fysik og Astronomi (IFA) ved Aarhus Universitet søger en forskningskoordinator til en fast stilling, der kan understøtte instituttets arbejde med at styrke hjemtaget af eksterne forskningsmidler og bidrage til en professionel, systematisk og proaktiv forskningsstøtte.
Som forskningskoordinator får du en central rolle i at understøtte forskere og forskningsgrupper i processen fra idé og opslag til budget, ansøgning, bevilling og overdragelse til den videre projektadministration. Du bliver en del af instituttets administrative miljø og kommer til at arbejde tæt sammen med institutleder, viceinstitutleder for forskning, instituttets forskere, forskningsudvalg, økonomifunktioner og relevante centrale forskningsstøtteenheder. Dertil kan du også få andre opgaver ift. den generelle understøttelse af forskningen på IFA.
Du vil blive en del af institutsekretariatet, hvor du får otte dygtige og engagerede kolleger, som løser mange forskelligartede opgaver, der ligger i driften af et institut. Sekretariatet løser en bred vifte af administrative opgaver og har derfor en stor kontaktflade til både forskere og eksterne. Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø og lægger vægt på en god balance mellem arbejds- og privatliv. Vi stræber efter at have en dygtig og engageret medarbejderstab, hvor kvalitet, kommunikation og samarbejde er blandt vores kerneværdier. Vi tilbyder fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet under hensyn til opgaverne og samarbejdet i sekretariatet og med øvrige kollegaer. Da mange af opgaverne løses i tæt samspil med kolleger og brugere på instituttet, vil arbejdet samtidig ofte kræve fysisk tilstedeværelse.
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men der er mulighed for ansættelse på deltid efter nærmere aftale.
Arbejdsstedet vil være Institut for Fysik og Astronomi, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C.
Ved instituttet er der omkring 100 videnskabelige medarbejdere, heraf 32 lektorer og professorer samt ca. 30 postdocs, knap 40 tekniske og administrative medarbejdere, omkring 60 ph.d.-studerende og ca. 140 kandidat- og 260 bachelorstuderende.
Du kan læse mere om instituttet på www.phys.au.dk.
Stillingen søges elektronisk med frist den 1. november 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 13. november og eventuelt 2. samtale den 19. november.
Stillingen forventes besat den 1. januar 2027 eller hurtigst muligt derefter.
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte institutleder Ulrik I. Uggerhøj, ulrik@phys.au.dk eller sekretariatsleder Andreas S. Stounbjerg, stounbjerg@phys.au.dk
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten. Du ansættes som akademisk medarbejder eller fuldmægtig på basisløntrin 4-8. Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ulrik Ingerslev Uggerhøj Institutleder, Institut for Fysik og Astronomi +4523382373 ulrik@phys.au.dk
Ansøgningsfrist: søndag den 1. nov. 2026 kl. 23:59 CET
Information til dig, der overvejer at sø…