Una candidatura completa en un minuto
Currículum y carta de presentación personalizados, listos para enviar.
Nordisk Film Biografer søger en engageret Floor Manager til at lede den daglige drift ved Dagmar Teatret og Falkoner Bio i København. Du vil udvikle unge medarbejdere, sikre høj gæsteoplevelse og være en central del af planlægning og afvikling af events, inkl. gallapremierer.
Du leder, motiverer og udvikler teamet, optimerer vagtplaner og bidrager til øget omsætning gennem aktiv salgsledelse og fokus på kundetilfredshed i en travl, underholdende branche.
Vil du stå i spidsen for stærke gæsteoplevelser, udvikle unge medarbejdere og være med til at skabe rammerne om alt fra den daglige biografdrift til gallapremierer og særlige events?
Nordisk Film Biografer søger en engageret og handlekraftig Floor Manager, der vil tage ansvar for den daglige drift og salg, udvikle medarbejderne og sætte sit præg på to af Københavns skønne biografer: Dagmar Teatret og Falkoner Bio.
Som Floor Manager får du det daglige ledelses- og driftsansvar for biografmedarbejderne i Dagmar Teatret og Falkoner Bio. Du bliver en central del af hverdagen og får en vigtig rolle i at sikre, at både medarbejdere og gæster oplever høj kvalitet, god service og en imødekommende atmosfære.
Du er en synlig og nærværende leder, der går forrest på gulvet, skaber struktur i hverdagen og omsætter vores ambitioner til handling. Du motiveres af at udvikle mennesker, skabe gode salgsresultater sammen med dit team og sikre, at driften fungerer – også når tempoet er højt.
Begge biografer danner ramme om en lang række møder, arrangementer og events, herunder gallapremierer. Derfor bliver du også en vigtig del af planlægningen og afviklingen af vores arrangementer, hvor overblik, samarbejde og sans for detaljen er afgørende.
Stillingen kombinerer personaleledelse, salg, daglig drift, vagtplanlægning, indkøb og økonomisk ansvar med en varieret hverdag tæt på både medarbejdere og gæster.
Du er en tydelig og nærværende leder, der trives med ansvar og kan lide at få mennesker til at lykkes. Du ved, at god ledelse handler om både at sætte retning, følge op og være til stede i hverdagen.
Du arbejder struktureret og motiveres af at skabe resultater sammen med andre, og du trives i en hverdag, hvor ingen dage nødvendigvis er ens. Du kan bevare overblikket, når der er travlt, træffe beslutninger og samtidig sikre, at både medarbejdere og gæster føler sig godt mødt.
16. november 2026
Nordisk Film Biografer er Danmarks største biografkæde med omkring 6 millioner solgte biografbilletter om året og mere end 900 servicemindede medarbejdere på tværs af landet. Vi er en del af Nordisk Film Cinemas, der driver mere end 40 biografer i Danmark, Norge og Sverige.Vi er en del af Egmont, som er en fond. Det betyder, at vores overskud både investeres i vores virksomheder og bidrager til at forbedre børns liv og støtte filmtalenter.