A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Nordisk Film Biografer søger en skarp og struktureret studentermedhjælper til vores digitale marketingteam i Valby. Stillingen fokuserer på daglig drift af nyhedsbreve og e‑mailmarketing til medlemsbasen. Du vil samarbejde tæt med Digital Communications Manager og teamet om planlægning, produktion og udsendelse.
Der tilbydes 15–20 timer om ugen, fleksibilitet i studieperioder og mulighed for praktisk erfaring med e‑mailmarkedsføring, segmentering og performanceanalyse.
Hos Nordisk Film Biografer søger vi en struktureret og kreativ studentermedhjælper, der vil være med til at sikre, at vores mange biografgæster får inspirerende og relevante nyhedsbreve direkte i indbakken.
Som Danmarks største biografkæde har vi hver uge masser af film, events, kampagner og lokale nyheder, der skal kommunikeres til vores gæster. Derfor søger vi en studentermedhjælper, der kan hjælpe med den daglige drift af vores e‑mailmarketing og være med til at omsætte gode historier og kommercielle budskaber til nyhedsbreve, der inspirerer til flere biografoplevelser.
Du bliver en del af vores digitale marketingteam, hvor du i tæt samarbejde med vores Digital Communications Manager og teamets lead får en vigtig rolle i den løbende planlægning, produktion og udsendelse af nyhedsbreve.
Din vigtigste opgave bliver at sikre en effektiv og kvalitetsbevidst drift af vores nyhedsbreve, både de landsdækkende kampagnemails og de lokale udsendelser fra vores biografer.
Derudover vil du løbende hjælpe med ad hoc‑redaktionelle opgaver, f.eks. oprettelse af events, filmtekster og opdatering af indhold på nfbio.dk.
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation, marketing, medier, filmvidenskab eller lignende, og at du har lyst til at få praktisk erfaring med digital markedsføring.
Du behøver ikke være ekspert i e‑mailmarketing fra første dag, men du skal have lyst til at lære og trives med både kreative og mere driftsorienterede opgaver.
Erfaring med e‑mailplatforme, Photoshop eller CMS-systemer er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har gåpåmod, er lærenem og har lyst til at tage ansvar for dine opgaver.
Hos Nordisk Film Biografer bliver du en del af et engageret marketingteam, hvor vi deler en fælles passion for film og gode biografoplevelser.
Du får mulighed for at arbejde hands‑on med e‑mailmarketing til en stor medlemsbase og opbygge erfaring med alt fra indholdsproduktion og kampagneeksekvering til segmentering og performance.
Vi tilbyder en hverdag med varierede opgaver, tæt sparring med erfarne kolleger og plads til både idéer og faglig udvikling. Du bliver en vigtig del af den daglige drift og får mulighed for at se dine egne opgaver blive til konkrete udsendelser, som når ud til vores mange biografgæster.
Arbejdstiden er 15–20 timer om ugen, og vi er fleksible i forhold til dit studie, særligt i eksamensperioder.
Din arbejdsplads bliver vores kontor i Valby.
Opstart hurtigst muligt efter aftale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Stine Teglgaard Pedersen; stine.teglgaard@nordiskfilm.com.
Arbejdsadresse:
Mosedalvej 14
Valby, DK, 2500
Denmark
Ansøgningsfristen er 10/30/2026, og vi afholder samtaler løbende. Vi modtager ikke ansøgninger på e‑mail.
Nordisk Film Biografer er Danmarks største biografkæde og en del af Nordisk Film og Egmont‑koncernen. Her bliver du en del af en arbejdsplads med stærke værdier, godt sammenhold og spændende medarbejdergoder.
Vores kontor ligger i hjertet af dansk film, nemlig i den historiske filmby i Valby. Her er både filmnostalgi og innovation på dagsordenen, og du kan møde kolleger fra blandt andet Nordisk Film Production, Nordisk Film Distribution og PlayStation.
Hvis du vil vide mere: www.nordiskfilm.com