Fagkoordinator til det specialiserede voksenområde

Dansk Sprogskole

Albertslund Kommune

On-site

DKK 550,000 - 750,000

Full time

6 days ago
Be an early applicant
Application generator

An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.

Get past ATS filters

Benefits offered by this job

Fleksibel arbejdstid
Hjemmearbejde efter aftale

Job summary

Albertslund Kommune søger en fagkoordinator til Socialenheden for Voksne.

Stillingen er på 37 timer om ugen og kræver solid erfaring med myndighedsopgaver på det specialiserede voksenområde samt evne til at skabe retning og fælles praksis. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026. Kontakt Tina Kulmbak for yderligere oplysninger.

Qualifications

  • Faglige og juridiske kompetencer inden for myndighedsopgaver på voksenområdet.
  • Evne til at omsætte regler til praksis og tydelig vejledning.
  • Formidling af fagligt stof klart og praksisnært.

Responsibilities

  • Udarbejde faglig retning og ensartet praksis i myndighedsarbejdet.
  • Drive kvalitetsudvikling, sagsbehandling og ledelsesstøtte til rådgivere.
  • Holde faglige møder og sikre høj faglig kvalitet i dokumentation og vurderinger.
  • varetage opsamling af lovgivning og implementering i praksis.

Skills

faglig sparringspartner
kvalitetssikring
ledelsesrolle
kommunikation

Education

Socialrådgiver
Pædagog

Job description

Kan du skabe faglig retning, løfte kvaliteten og stå forrest, når myndighedsopgaven bliver kompleks?

Vi søger ikke blot en erfaren myndighedsperson. Vi søger en fagkoordinator, der kan samle fagligheden, skabe følgeskab og tage ansvar for, at vores sagsbehandling har høj kvalitet, tydelig retning og en ensartet praksis.

I Socialenheden for Voksne i Albertslund Kommune får du en central rolle i afdelingens faglige ledelse. Du bliver den, rådgiverne kan gå til med tvivl, vanskelige vurderinger og komplekse sager, og den, der sammen med teamleder omsætter ambitioner om høj faglighed til konkret praksis.

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.

Dit mandat og din rolle

Som fagkoordinator får du en tydelig faglig rolle tæt på praksis. Du samarbejder med teamleder, 10 rådgivere og 1 matching- og forhandlingskonsulent om at skabe retning, kvalitet og fælles faglighed i myndighedsarbejdet.

Du understøtter kvaliteten i sagsbehandlingen ved at give sparring, stille gode faglige spørgsmål og pege på nødvendige justeringer, når en sag skal kvalificeres eller bringes videre.

Rådgiverne har fortsat ansvaret for egne sager. Din opgave er at støtte, kvalificere og skabe fælles retning uden at overtage ansvaret for den enkelte sag.

Teamleder har personale- og ledelsesansvaret. I arbejder tæt sammen om at omsætte lovgivning, praksis, ledelsestilsyn og faglige mål til en ensartet og anvendelig praksis. Ved væsentlig faglig uenighed, manglende fremdrift eller behov for ledelsesmæssig beslutning inddrages teamleder.

Sådan ser rollen ud i praksis

Du er tæt på den daglige opgaveløsning og tilgængelig for rådgiverne. I komplekse sager hjælper du med at skabe overblik, udpege de centrale socialfaglige og juridiske problemstillinger og tydeliggøre næste skridt. Du står ikke alene med løsningerne, men skaber rammerne for, at rådgiverne kan træffe fagligt og juridisk holdbare beslutninger.

Rollen rummer både løbende sparring, kvalitetssikring, faglig udvikling og implementering. Det betyder, at du skal kunne skifte mellem den konkrete sag, den fælles praksis og afdelingens langsigtede udvikling.

Det skal du lykkes med

Din vigtigste opgave er at gøre den samlede afdeling fagligt stærkere.Du skal blandt andet:

  • være en tilgængelig faglig sparringspartner for rådgiverne i den løbende sagsbehandling og i komplekse sager
  • sikre høj faglig kvalitet og understøtte en ensartet praksis i sagsoplysning, vurderinger, afgørelser, dokumentation og øvrige myndighedsopgaver
  • gå forrest i sager og opgaver, der kræver særlig faglig retning, koordinering eller fremdrift
  • holde dig løbende opdateret om lovgivning, principmeddelelser, praksis og anden relevant viden på området
  • omsætte ny lovgivning og praksis til tydelig vejledning, fælles arbejdsgange og anvendelig støtte i rådgivernes hverdag
  • drive sagsmøder, så de skaber faglig refleksion, kvalificerer sagsbehandlingen og giver værdi for alle deltagere
  • bidrage til ledelsestilsyn to gange årligt med fokus på blandt andet faglig kvalitet, ensartet sagsbehandling, dokumentation og efterlevelse af regler og interne arbejdsgange
  • identificere behov for faglig udvikling, læring, redskaber og kvalitetssikring og tage ansvar for, at udviklingen bliver omsat til praksis
  • understøtte en kultur, hvor der er plads til at bringe tvivl og udfordringer frem, og hvor fælles refleksion bruges aktivt til læring.
Hvem er du?

Din uddannelsesbaggrund kan være socialrådgiver, pædagog eller en anden relevant socialfaglig profession. Det afgørende er, at du har solid erfaring med myndighedsarbejde på det specialiserede voksenområde.

Du har en faglig tyngde, som gør, at andre naturligt søger din sparring. Samtidig ved du, at følgeskab skabes gennem dialog, troværdighed og respekt. Du kan stille skarpt på kvaliteten uden at miste blik for relationen, og du kan gøre komplekse faglige og juridiske spørgsmål forståelige og anvendelige.

Vi ser gerne, at du:
  • har solid erfaring med myndighedsopgaver efter servicelovens bestemmelser på det specialiserede voksenområde
  • har et sikkert kendskab til relevant socialret, forvaltningsret og praksis på det specialiserede voksenområde
  • kan analysere komplekse sager og omsætte problemstillinger til faglig retning, prioritering og konkrete handlinger
  • kan kvalitetssikre myndighedsarbejde og har blik for sammenhængen mellem sagsoplysning, borgerinddragelse, faglig vurdering, begrundelse og afgørelse
  • kan formidle faglig viden klart, præcist og praksisnært, både mundtligt og skriftligt
  • kan skabe følgeskab og stå roligt i den faglige ledelsesrolle, også når der er forskellige perspektiver eller vanskelige beslutninger
  • kan balancere støtte og tydelige faglige forventninger, så rådgiverne oplever både hjælp, ansvar og retning.
Det er en fordel, hvis du:
  • har erfaring med at lede faglige møder, læringsforløb eller udviklingsprocesser
  • har arbejdet med kvalitetssikring, ledelsestilsyn, arbejdsgange eller implementering af ny lovgivning og praksis
  • er nysgerrig, udviklingsorienteret og motiveret af at løfte både den enkelte rådgiver og afdelingens fælles praksis.
Det faglige område

Socialenheden for Voksne varetager myndighedsopgaver for voksne med funktionsnedsættelser og/eller sociale problemer efter servicelovens bestemmelser på det specialiserede voksenområde. Vi arbejder med komplekse sager på tværs af målgrupper, behov og indsatser. Opgaverne kræver høj juridisk og socialfaglig kvalitet, stærk koordinering og blik for både borgerens behov, retssikkerhed og en bæredygtig indsats.

Vi arbejder med recovery og rehabilitering som et fagligt mindset. Det betyder, at vi har fokus på borgerens egne ressourcer, håb, mestring og mulighed for at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Vi har samtidig fokus på borgerinddragelse, ensartet sagsbehandling, systematisk opfølgning og på, at vores afgørelser og indsatser er fagligt velfunderede. Som fagkoordinator får du en nøgleposition i at fastholde og videreudvikle denne praksis.

Derfor skal du vælge os

Du får en rolle med tydeligt fagligt ansvar og reel mulighed for at præge retningen på det specialiserede voksenområde. Du bliver en del af et miljø, hvor faglighed ikke er noget, vi står alene med, men noget vi udvikler sammen.

  • en central position tæt på både den daglige sagsbehandling og afdelingens faglige udvikling
  • mulighed for at sætte retning for kvalitet, læring og fælles myndighedspraksis
  • et tæt og tillidsfuldt samarbejde med rådgivere, forhandlingskonsulent og teamleder
  • komplekse og meningsfulde opgaver, hvor din faglighed gør en tydelig forskel
  • plads til faglig refleksion, kompetenceudvikling og fælles læring
  • fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
  • en arbejdsplads med hjælpsomme kolleger, økologisk kantine og træningsfaciliteter.

Praktiske oplysninger

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller hurtigst muligt derefter.

Ansøgningsfrist: mandag den 26. oktober 2026.

Vi forventer at afholde 1. samtale mandag den 2. november og 2. samtale torsdag den 5. november 2026.

Arbejdsstedet er Albertslund Rådhus, Nordmarks Allé 1, 2620 Albertslund.

Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Tina Kulmbak på telefon 23 10 98 46.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid. Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelsen, og det er en forudsætning for ansættelse, at du har gyldig arbejds- og opholdstilladelse.

Albertslund Kommune støtter positivt op om fuldtidsindsatsen i henhold til Trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår og ansætter derfor som altovervejende udgangspunkt på 37 timer.

Velkommen til Albertslund Kommune

I Albertslund Kommune gør vi os umage i opgaverne for borgere, foreninger og virksomheder. Vi er én kommune og én organisation med engagerede medarbejdere og en samarbejdskultur på tværs af fagområder og niveauer. Vi glæder os til at høre, hvordan du vil bidrage til den faglige retning i Socialenheden for Voksne.

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber gode rammer for hverdagslivet for både borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv er der gode forbindelser til og fra kommunen, blandt andet med S-tog, supercykelstier og letbane.

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Der er højt til loftet og gode udviklingsmuligheder, og vi glæder os til at høre fra dig.

Get your free, confidential resume review.

or drag and drop your file here.

Similar jobs

Similar jobs worth comparing

Fagkoordinator til det specialiserede voksenområde
Fagkoordinator til det specialiserede voksenområde

Emply Denmark • Albertslund Kommune

On-site
DKK 700,000 - 900,000
Fleksibel arbejdstid
Hjemmearbejde efter aftale
Økologisk kantine
+1
Faglig leder til fast aftenvagt i Hjemme- og Sygeplejen i Albertslund Kommune
Faglig leder til fast aftenvagt i Hjemme- og Sygeplejen i Albertslund Kommune

Emply Denmark • Albertslund Kommune

On-site
DKK 469,000 - 580,000
Introduktion og oplæring
Faglig sparring og støtte
Erfarne kollegaer
+2
Ansøgningsfrist: 18. okt. 2026 Leder til Sekretariat for Politik, Jura, Kommunikation og Udvikling
Ansøgningsfrist: 18. okt. 2026 Leder til Sekretariat for Politik, Jura, Kommunikation og Udvikling

Emply Denmark • Denmark

Remote
DKK 1,100,000 - 1,400,000
Faglig leder til fast aftenvagt i Hjemme- og Sygeplejen i Albertslund Kommune
Faglig leder til fast aftenvagt i Hjemme- og Sygeplejen i Albertslund Kommune

Albertslund Kommune • Albertslund Kommune

On-site
DKK 620,000 - 740,000
Introduktion og oplæring
Faglig sparring og støtte
Engagerede kollegaer
+3
Leder til Sekretariat for Politik, Jura, Kommunikation og Udvikling
Leder til Sekretariat for Politik, Jura, Kommunikation og Udvikling

Albertslund Kommune • Albertslund Kommune

On-site
DKK 900,000 - 1,200,000
Røgfri arbejdstid
Gør en forskel for børn hver dag: Bliv dagtilbudsleder i Børnehuset Damgården
Gør en forskel for børn hver dag: Bliv dagtilbudsleder i Børnehuset Damgården

Emply Denmark • Albertslund Kommune

On-site
DKK 700,000 - 900,000
Frihed til metodevalg
Ansøgningsfrist: 18. okt. 2026 Alsidig contract manager til nyoprettet stilling i Albertslund Kommune
Ansøgningsfrist: 18. okt. 2026 Alsidig contract manager til nyoprettet stilling i Albertslund Kommune

Emply Denmark • Denmark

On-site
DKK 550,000 - 750,000
Familievenlig arbejdsplads
Fleksibel arbejdstid
Mulighed for hjemmearbejde
Tre socialrådgivere eller ergoterapeutere til Team Socialfaglig
Tre socialrådgivere eller ergoterapeutere til Team Socialfaglig

Dansk Sprogskole • Aabenraa

On-site
DKK 420,000 - 540,000
Fleksibel arbejdsplads
Fagligt fællesskab
Introduktionsprogram 14 dage
+1
Voksenspecialenheden søger socialrådgiver eller socialformidler
Voksenspecialenheden søger socialrådgiver eller socialformidler

HR-ON • Kalundborg

On-site
DKK 402,000 - 446,000
Fleksibel arbejdstilrettelæggelse
Flextid
Mulighed for hjemmearbejdsdage
+2
Økonomimedarbejder til Kommunale Ejendomme i Albertslund Kommune
Økonomimedarbejder til Kommunale Ejendomme i Albertslund Kommune

Emply Denmark • Albertslund Kommune

On-site
DKK 420,000 - 520,000
Grundig sidemandsoplæring
Fleksibel arbejdstid
Hjemmearbejdsdage
+1