Fagkoordinator til det specialiserede voksenområde

Albertslund Kommune

Albertslund Kommune

On-site

DKK 700,000 - 900,000

Full time

14 days+

A complete application in a minute

Tailored resume and cover letter, ready to send.

Get past ATS filters

Benefits offered by this job

Fleksibel arbejdstid
Hjemmearbejde efter aftale
Økologisk kantine
Træningsfaciliteter

Job summary

Albertslund Kommune søger en fagkoordinator til det specialiserede voksenområde. Du får en central rolle tæt på den daglige sagsbehandling og afdelingens faglige udvikling, og du sætter retning for kvalitet, læring og fælles myndighedspraksis.

Samarbejdet med rådgivere, forhandlingskonsulent og teamleder er tæt og tillidsfuldt. Stillingen indebærer sparring, udvikling og implementering af ny lovgivning samt ledelse af faglige møder og processer, med fokus på helhedsorienteret og ensartet

Qualifications

  • Uddannelse som socialrådgiver eller tilsvarende socialfaglig profession.
  • Solid erfaring med myndighedsarbejde på det specialiserede voksenområde.
  • Evne til at formidle faglig viden klart og præcist.
  • Gode ledelses- og mødeledelsesevner.

Responsibilities

  • Være en tilgængelig faglig sparringspartner for rådgiverne i den løbende sagsbehandling og i komplekse sager
  • Sikre høj faglig kvalitet og understøtte en ensartet praksis i sagsoplysning, vurderinger, afgørelser og dokumentation
  • Gå forrest i sager og opgaver, der kræver særlig faglig retning, koordinering eller fremdrift
  • Holde dig løbende opdateret om lovgivning, principmeddelelser og praksis
  • Omsætte ny lovgivning og praksis til tydelig vejledning, fælles arbejdsgange og støtte
  • Drive sagsmøder, så de skaber faglig refleksion og værdi for alle deltagere
  • Bidrage til ledelsestilsyn to gange årligt med fokus på faglig kvalitet og efterlevelse af regler
  • Identificere behov for faglig udvikling og sikre implementering i praksis
  • Støtte en kultur hvor tvivl og udfordringer diskuteres åbent og konstruktivt

Skills

Socialret
Forvaltningsret
Praksisforståelse
Analytisk tænkning
Kvalitetssikring
Ledelse

Education

Socialrådgiveruddannelse

Job description

Fagkoordinator til det specialiserede voksenområde

Kan du skabe faglig retning, løfte kvaliteten og stå forrest, når myndighedsopgaven bliver kompleks?

Vi søger ikke blot en erfaren myndighedsperson. Vi søger en fagkoordinator, der kan samle fagligheden, skabe følgeskab og tage ansvar for, at vores sagsbehandling har høj kvalitet, tydelig retning og en ensartet praksis.

I Socialenheden for Voksne i Albertslund Kommune får du en central rolle i afdelingens faglige ledelse. Du bliver den, rådgiverne kan gå til med tvivl, vanskelige vurderinger og komplekse sager, og den, der sammen med teamleder omsætter ambitioner om høj faglighed til konkret praksis.

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.

Dit mandat og din rolle

Som fagkoordinator får du en tydelig faglig rolle tæt på praksis. Du samarbejder med teamleder, 10 rådgivere og 1 matching- og forhandlingskonsulent om at skabe retning, kvalitet og fælles faglighed i myndighedsarbejdet.

Du understøtter kvaliteten i sagsbehandlingen ved at give sparring, stille gode faglige spørgsmål og pege på nødvendige justeringer, når en sag skal kvalificeres eller bringes videre.

Rådgiverne har fortsat ansvaret for egne sager. Din opgave er at støtte, kvalificere og skabe fælles retning uden at overtage ansvaret for den enkelte sag.

Teamleder har personale- og ledelsesansvaret. I arbejder tæt sammen om at omsætte lovgivning, praksis, ledelsestilsyn og faglige mål til en ensartet og anvendelig praksis. Ved væsentlig faglig uenighed, manglende fremdrift eller behov for ledelsesmæssig beslutning inddrages teamleder.

Sådan ser rollen ud i praksis

Du er tæt på den daglige opgaveløsning og tilgængelig for rådgiverne. I komplekse sager hjælper du med at skabe overblik, udpege de centrale socialfaglige og juridiske problemstillinger og tydeliggøre næste skridt. Du står ikke alene med løsningerne, men skaber rammerne for, at rådgiverne kan træffe fagligt og juridisk holdbare beslutninger.

Rollen rummer både løbende sparring, kvalitetssikring, faglig udvikling og implementering. Det betyder, at du skal kunne skifte mellem den konkrete sag, den fælles praksis og afdelingens langsigtede udvikling.

Din vigtigste opgave er at gøre den samlede afdeling fagligt stærkere.Du skal blandt andet:

  • være en tilgængelig faglig sparringspartner for rådgiverne i den løbende sagsbehandling og i komplekse sager
  • sikre høj faglig kvalitet og understøtte en ensartet praksis i sagsoplysning, vurderinger, afgørelser, dokumentation og øvrige myndighedsopgaver
  • gå forrest i sager og opgaver, der kræver særlig faglig retning, koordinering eller fremdrift
  • holde dig løbende opdateret om lovgivning, principmeddelelser, praksis og anden relevant viden på området
  • omsætte ny lovgivning og praksis til tydelig vejledning, fælles arbejdsgange og anvendelig støtte i rådgivernes hverdag
  • drive sagsmøder, så de skaber faglig refleksion, kvalificerer sagsbehandlingen og giver værdi for alle deltagere
  • bidrage til ledelsestilsyn to gange årligt med fokus på blandt andet faglig kvalitet, ensartet sagsbehandling, dokumentation og efterlevelse af regler og interne arbejdsgange
  • identificere behov for faglig udvikling, læring, redskaber og kvalitetssikring og tage ansvar for, at udviklingen bliver omsat til praksis
  • understøtte en kultur, hvor der er plads til at bringe tvivl og udfordringer frem, og hvor fælles refleksion bruges aktivt til læring.
Hvem er du?

Din uddannelsesbaggrund kan være socialrådgiver, pædagog eller en anden relevant socialfaglig profession. Det afgørende er, at du har solid erfaring med myndighedsarbejde på det specialiserede voksenområde.

Du har en faglig tyngde, som gør, at andre naturligt søger din sparring. Samtidig ved du, at følgeskab skabes gennem dialog, troværdighed og respekt. Du kan stille skarpt på kvaliteten uden at miste blik for relationen, og du kan gøre komplekse faglige og juridiske spørgsmål forståelige og anvendelige.

Vi ser gerne, at du:
  • har et sikkert kendskab til relevant socialret, forvaltningsret og praksis på det specialiserede voksenområde
  • kan analysere komplekse sager og omsætte problemstillinger til faglig retning, prioritering og konkrete handlinger
  • kan kvalitetssikre myndighedsarbejde og har blik for sammenhængen mellem sagsoplysning, borgerinddragelse, faglig vurdering, begrundelse og afgørelse
  • kan formidle faglig viden klart, præcist og praksisnært, både mundtligt og skriftligt
  • kan skabe følgeskab og stå roligt i den faglige ledelsesrolle, også når der er forskellige perspektiver eller vanskelige beslutninger
  • kan balancere støtte og tydelige faglige forventninger, så rådgiverne oplever både hjælp, ansvar og retning.
  • har erfaring med at lede faglige møder, læringsforløb eller udviklingsprocesser
  • har arbejdet med kvalitetssikring, ledelsestilsyn, arbejdsgange eller implementering af ny lovgivning og praksis
  • er nysgerrig, udviklingsorienteret og motiveret af at løfte både den enkelte rådgiver og afdelingens fælles praksis.
Det faglige område

Socialenheden for Voksne varetager myndighedsopgaver for voksne med funktionsnedsættelser og/eller sociale problemer efter servicelovens bestemmelser på det specialiserede voksenområde. Vi arbejder med komplekse sager på tværs af målgrupper, behov og indsatser. Opgaverne kræver høj juridisk og socialfaglig kvalitet, stærk koordinering og blik for både borgerens behov, retssikkerhed og en bæredygtig indsats.

Vi arbejder med recovery og rehabilitering som et fagligt mindset. Det betyder, at vi har fokus på borgerens egne ressourcer, håb, mestring og mulighed for at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Vi har samtidig fokus på borgerinddragelse, ensartet sagsbehandling, systematisk opfølgning og på, at vores afgørelser og indsatser er fagligt velfunderede. Som fagkoordinator får du en nøgleposition i at fastholde og videreudvikle denne praksis.

Derfor skal du vælge os

Du får en rolle med tydeligt fagligt ansvar og reel mulighed for at præge retningen på det specialiserede voksenområde. Du bliver en del af et miljø, hvor faglighed ikke er noget, vi står alene med, men noget vi udvikler sammen.

  • en central position tæt på både den daglige sagsbehandling og afdelingens faglige udvikling
  • mulighed for at sætte retning for kvalitet, læring og fælles myndighedspraksis
  • et tæt og tillidsfuldt samarbejde med rådgivere, forhandlingskonsulent og teamleder
  • komplekse og meningsfulde opgaver, hvor din faglighed gør en tydelig forskel
  • plads til faglig refleksion, kompetenceudvikling og fælles læring
  • fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
  • en arbejdsplads med hjælpsomme kolleger, økologisk kantine og træningsfaciliteter.

Praktiske oplysninger

Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller hurtigst muligt derefter.

Ansøgningsfrist: mandag den 26. oktober 2026.

Vi forventer at afholde 1. samtale mandag den 2. november og 2. samtale torsdag den 5. november 2026.

Arbejdsstedet er Albertslund Rådhus, Nordmarks Allé 1, 2620 Albertslund.

Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling. Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid. Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelsen, og det er en forudsætning for ansættelse, at du har gyldig arbejds- og opholdstilladelse.

Albertslund Kommune støtter positivt op om fuldtidsindsatsen i henhold til Trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår og ansætter derfor som altovervejende udgangspunkt på 37 timer.

Velkommen til Albertslund Kommune

I Albertslund Kommune gør vi os umage i opgaverne for borgere, foreninger og virksomheder. Vi er én kommune og én organisation med engagerede medarbejdere og en samarbejdskultur på tværs af fagområder og niveauer. Vi glæder os til at høre, hvordan du vil bidrage til den faglige retning i Socialenheden for Voksne.

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber gode rammer for hverdagslivet for både borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv er der gode forbindelser til og fra kommunen, blandt andet med S-tog, supercykelstier og letbane.

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Der er højt til loftet og gode udviklingsmuligheder, og vi glæder os til at høre fra dig.

Get your free, confidential resume review.

or drag and drop your file here.

Similar jobs

Similar jobs worth comparing

Tovholder for nytteindsatsen søges til Albertslund Kommune
Tovholder for nytteindsatsen søges til Albertslund Kommune

Albertslund Kommune • Albertslund Kommune

On-site
DKK 370,000 - 480,000
Staben for Ældre, Sundhed og Social søger en administrativ medarbejder med solid økonomiforståelse og et veludviklet servicegen
Staben for Ældre, Sundhed og Social søger en administrativ medarbejder med solid økonomiforståelse og et veludviklet servicegen

Albertslund Kommune • Albertslund Kommune

On-site
DKK 360,000 - 480,000
Spændende ny bostøttestilling hvor du kombinerer individuel støtte med fællesskaber
Spændende ny bostøttestilling hvor du kombinerer individuel støtte med fællesskaber

Albertslund Kommune • Albertslund Kommune

On-site
DKK 420,000 - 480,000
Ansøgningsfrist: 08. nov. 2026 Tovholder for nytteindsatsen søges til Albertslund Kommune
Ansøgningsfrist: 08. nov. 2026 Tovholder for nytteindsatsen søges til Albertslund Kommune

Albertslund • Albertslund Kommune

Remote
DKK 357,000 - 469,000
Tovholder for nytteindsatsen søges til Albertslund Kommune
Tovholder for nytteindsatsen søges til Albertslund Kommune

Tydelig og samarbejdsorienteret tovholder for nytteindsatsen søges til Albertslund Kommune • Albertslund Kommune

On-site
DKK 320,000 - 420,000
To ambitiøse børne- og ungerådgivere søges
To ambitiøse børne- og ungerådgivere søges

Albertslund Kommune • Albertslund Kommune

On-site
DKK 420,000 - 520,000
SSA til fast dagvagtsstilling med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend til Albertslund Kommunes Hjemme- og Sygepleje
SSA til fast dagvagtsstilling med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend til Albertslund Kommunes Hjemme- og Sygepleje

Albertslund Kommune • Albertslund Kommune

On-site
DKK 360,000 - 420,000
Introduktion og oplæring
Faglig sparring
Tværfaglig sparring
+2
To ambitiøse børne- og ungerådgivere søges
To ambitiøse børne- og ungerådgivere søges

Dansk Socialrådgiverforening • Albertslund Kommune

On-site
DKK 480,000 - 560,000
Ansøgningsfrist: 25. okt. 2026 Er du vores nye Social- og sundhedshjælper i dagvagt
Ansøgningsfrist: 25. okt. 2026 Er du vores nye Social- og sundhedshjælper i dagvagt

Albertslund • Albertslund Kommune

On-site
DKK 320,000 - 420,000
Fagligt fællesskab
Kompetenceudvikling
Godt arbejdsmiljø
Ansøgningsfrist: 08. nov. 2026 Fagdidaktisk vejleder styrker alle børns læselyst og læsekompetencer
Ansøgningsfrist: 08. nov. 2026 Fagdidaktisk vejleder styrker alle børns læselyst og læsekompetencer

Albertslund • Albertslund Kommune

Remote
DKK 520,000 - 660,000