Una candidatura completa en un minuto
Currículum y carta de presentación personalizados, listos para enviar.
Regionshospitalet Horsens søger to ergoterapeuter til Borgernær Sundhed ved Sundheds- og Omsorgspladserne i Odder. Stillingen indebærer rehabilitering som central del af borgerens hverdag og kræver evne til tværfagligt samarbejde for at forbedre funktionsevne og livskvalitet.
Du vil være ansvarlig for vurderinger, træning og vejledning samt koordinering af borgerforløb med fokus på mestring og helhedspleje. Ansættelsen er fuldtids og kræver autorisation og børneattest.
Vil du arbejde med rehabilitering som en integreret del af borgernes hverdag?
Har du lyst til at være med til at forme fremtidens nære sundhedsvæsen, når Sundheds- og Omsorgspladserne i Odder fra 1. januar 2027 bliver en del af Borgernær Sundhed under Regionshospitalet Horsens?
Vi søger to ergoterapeuter, der motiveres af komplekse borgerforløb, stærkt tværfagligt samarbejde og muligheden for at gøre en reel forskel for borgernes funktionsevne, selvstændighed og livskvalitet.
Borgernær Sundhed er etableret som en del af sundhedsreformen og skal varetage nye regionale opgaver tæt på borgerne. Sundheds- og Omsorgspladserne bliver en vigtig del af denne udvikling, hvor vi skal skabe sammenhængende forløb for borgere med komplekse behov.
Som ergoterapeut får du en central rolle i opbygningen af den rehabiliterende indsats. Du bliver en del af et tværfagligt miljø, hvor borgerens mål, ressourcer og muligheder for at mestre eget liv er omdrejningspunktet for vores arbejde.
Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor træning og udvikling af funktionsevne ikke alene foregår i planlagte træningssituationer, men er en integreret del af hele opholdet. Derfor bliver du en vigtig medspiller i helhedsplejen.
Hos os får du mulighed for at blive en del af et stærkt tværfagligt team med høje ambitioner på borgernes vegne. Erfaring med rehabilitering, genoptræning, hospital eller kommunalt akutområde er en fordel, men ikke et krav.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Sundheds- og Omsorgspladserne er et tilbud til borgerne alle ugens dage. Ergoterapeuter skal derfor på sigt indgå i planlagt dagvagtsdækning på hverdage, weekender og helligdage.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Ansøgningsfrist: 02-11-2026
Ansættelsessamtaler: 04-11-2026
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig leder Birthe Midtgaard på telefon 40856726 ved spørgsmål om stillingen.