Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Region Midtjylland søger en engageret ergoterapeut til en dagvagtsstilling ved Sundheds- og Omsorgspladserne i Ø. Tørslev. Du får mulighed for at bidrage til etablering af nye arbejdsgange og faglig udvikling.
Du vil arbejde tværfagligt med sygeplejersker, social- og sundhedspersonale og øvrige grupper, vurdere funktionsevne, tilrettelægge rehabiliterende indsatser og støtte borgerne i hverdagen. Stillingen er 37 timer ugentligt og starter 1. januar 2027.
Vil du være med til at forme fremtidens sundheds- og omsorgspladser og gøre en forskel for borgernes hverdag?
Har du lyst til at bruge din ergoterapeutiske faglighed i et miljø, hvor rehabilitering, tværfagligt samarbejde og borgerens egne mål er i centrum? Så har vi en spændende mulighed til dig.
Ved Sundheds- og Omsorgspladserne i Ø. Tørslev søger vi en engageret ergoterapeut til en dagvagtsstilling. Vi står foran en spændende udvikling, hvor vi skal være med til at forme rammerne for fremtidens sundheds- og omsorgspladser.
Som ny medarbejder får du mulighed for at blive en del af opbygningen og bidrage til at udvikle arbejdsgange, samarbejde og faglighed. Du får en grundig introduktion og oplæring, så du bliver godt klædt på til opgaven.
En arbejdsplads i udvikling
På Sundheds- og Omsorgspladserne i Ø. Tørslev skal vi skabe trygge og sammenhængende forløb for borgere med forskellige sundheds- og omsorgsmæssige behov.
Rehabilitering er en vigtig del af indsatsen. Vi arbejder med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, behov og mål og har fokus på at understøtte borgerens funktionsevne, selvstændighed og mulighed for at mestre hverdagen bedst muligt.
Som ergoterapeut får du en vigtig rolle i det tværfaglige samarbejde med sygeplejersker, social- og sundhedspersonale og øvrige faggrupper. Du får mulighed for at bringe din faglighed i spil og være med til at udvikle en fælles tilgang til rehabilitering, hvor vi sammen arbejder for det bedst mulige forløb for borgeren.
Vi tilbyder
Som ergoterapeut bliver du en vigtig del af arbejdet med at skabe sammenhængende og rehabiliterende borgerforløb. Dine opgaver vil blandt andet være at:
Vi søger dig, som
Praktiske oplysninger
Stillingen er en dagvagtsstilling, hvor arbejdstiden fordeles over alle ugens syv dage. Du skal derfor forvente weekendvagt hver 3. weekend.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. januar 2027 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist: 16. november 2026
Samtaler afholdes: 19. November 2026
Vi glæder os til at høre fra dig!
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.