Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Gladsaxe Kommune søger en erfaren pædagog til vuggestuen Magdalene Haven i Sorø. Du arbejder med børn ca. 1½–3 år og skaber trygge, nærværende og udviklende rammer i et tværfagligt team.
Vi lægger vægt på relationer, omsorg og anerkendelse samt faglig sparring og refleksion som en naturlig del af hverdagen i en vuggestue. Vi søger en åben og struktureret teamplayer, der bidrager til et godt arbejdsmiljø og stærke overgange til børnehaven.
Har du erfaring fra vuggestueområdet, og brænder du for at skabe trygge, nærværende og udviklende rammer for de yngste børn? Så er det måske dig, vi søger.
I Magdalene Haven søger vi en erfaren pædagog til vores vuggestue, hvor børnene er ca. 1½–3 år. Vi er en daginstitution i Sorø med både vuggestue og børnehave, hvor vi arbejder ud fra et fælles ønske om at skabe høj kvalitet i den pædagogiske praksis. Hos os er nærvær, omsorg og gode relationer helt centrale i arbejdet med børnene.
I Magdalene Haven arbejder vi med udgangspunkt i, at alle børn skal opleve sig set, hørt og værdifulde i fællesskabet. Vi tager afsæt i det enkelte barns forudsætninger og styrker og skaber læringsmiljøer, hvor leg, relationer, deltagelse og børneperspektivet er i centrum.
Vi har fokus på, hvordan vi som voksne kan justere vores praksis, så den understøtter børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Selvom du bliver tilknyttet en af vores vuggestuegrupper, forventer vi, at du har blik for hele vuggestuen og hele Magdalene Haven. Vi har tre vuggestuegrupper, og det er vigtigt for os, at vi samarbejder på tværs af grupperne. Du skal derfor have lyst til at indgå i et tæt samarbejde med de to øvrige vuggestuegrupper, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og skaber sammenhæng for børnene. Samtidig er det vigtigt, at du har lyst til at samarbejde med børnehaven, så der skabes en rød tråd i børnenes hverdag og gode overgange mellem vuggestue og børnehave. Vi ser det tværgående samarbejde som en styrke og som en vigtig del af vores faglige fællesskab. Vi tror på, at vi bliver bedre sammen, når vi deler vores perspektiver, hjælper hinanden og tager fælles ansvar for den pædagogiske opgave.
En arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på, at ingen står alene med det pædagogiske ansvar. Vi bruger hinanden aktivt og ser faglig sparring og fælles refleksion som en vigtig del af hverdagen. Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder med en fælles retning, men samtidig har plads til forskellige perspektiver og faglige kompetencer. Vi ønsker en pædagog, der har lyst til at være med til at udvikle vores vuggestue og være med til at skabe en hverdag, hvor børnene oplever tryghed, nærvær, omsorg, leg og gode relationer.
Så glæder vi os til at høre fra dig.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse. Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.