An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Viborg Kommune søger en pædagog til vores vuggestue i Arnbjerg Børnehus, der ligger naturskønt tæt ved skov og mark. Stillingen omfatter 37 timer om ugen med tiltrædelse 1.
december 2026, og du vil arbejde i en tæt tværfaglig virksomhed, hvor børnene møder trygge, moderne rammer. Vi lægger vægt på fællesskab, faglighed og udvikling gennem vores værdier Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed og Mod, samt vores koncept 'Vi lærer sammen'.
37 timer om ugen Tiltrædelse 1. december 2026
Har du lyst til at gøre en forskel for de yngste børn og blive en del af et fagligt, engageret og varmt arbejdsfællesskab? Så er det måske dig, vi søger til vores vuggestue.
Arnbjerg Børnehus er et kommunalt, integreret børnehus med både vuggestue og børnehave. Vi ligger i naturskønne omgivelser tæt på skov og mark, og naturen er en aktiv del af vores pædagogiske praksis. Her skaber vi rum for børnenes naturglæde, nysgerrighed og lyst til at gå på opdagelse.
Vuggestuen rummer 48 børn fordelt på fire aldersblandede stuer med 12 børn på hver stue. Vi har et tæt samarbejde på tværs af stuer og fagligheder, så vi sammen kan skabe de bedste rammer for børnenes trivsel, udvikling, læring og deltagelse i fællesskabet.
Vi arbejder ud fra Viborg Kommunes værdier: Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed og Mod. Hos os er fællesskabet centralt, både for børn og voksne. Vi er ambitiøse på børnenes vegne og skaber trygge og udviklende rammer, hvor alle børn oplever, at de hører til.
Vi er en del af Viborg Kommunes koncept 'Vi lærer sammen', hvor vi har fokus på sproglige, matematiske og eksekutive funktioner, som er vigtige for børns trivsel og udvikling. Derudover arbejder vi med sampraksis og kollaborativ udvikling af dagtilbud. Det betyder, at vi udvikler vores pædagogik tæt på praksis gennem fælles refleksion, nysgerrighed og videndeling.
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 22. oktober 2026 fra kl. 12.00.