A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Københavns Kommune søger en erfaren chefkonsulent til Koncern IT, der kan omsætte klimadata og strategiske mål til konkrete indsatser og varig drift. Du får en central rolle i rightsizing-projektet og samarbejder med data-teknikere, ledelse og forvaltninger for at sikre bæredygtig it-drift og grønne indkøb.
Stillingen kræver høj faglighed, projektledelse og evne til at skabe fremdrift på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer.
Vil du være med til at gøre Københavns Kommunes IT-landskab mere bæredygtigt? Har du erfaring med at omsætte klimadata og strategiske mål til konkrete indsatser, nye arbejdsgange og varig drift? Og kan du skabe sammenhæng mellem tekniske specialister, generalister, ledelse og kommunens forvaltninger?
Så er du måske vores nye kollega i Koncern IT.
Koncern IT er i gang med et ambitiøst projekt om rightsizing af vores fysiske datacentre. Projektet skal bidrage til en mere effektiv, veldokumenteret og bæredygtig datacenter- og systemdrift.
Vi søger en erfaren og selvstændig chefkonsulent, der får en central rolle i arbejdet med klimadata, implementering og organisatorisk forankring. Du skal være med til at sikre, at projektets analyser og resultater bliver omsat til konkrete løsninger, nye arbejdsgange og varig drift i Koncern IT.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med projektlederen for rightsizingprojektet og med de tekniske specialister, som har ansvaret for vores datacentre og systemdrift. Din opgave bliver særligt at skabe sammenhæng mellem data, teknik, klimaambitioner og organisation.
Ud over rightsizingprojektet vil du bidrage til arbejdet med andre bæredygtighedsindsatser i Koncern IT. Opgaverne tager blandt andet afsæt i Københavns Kommunes klimahandleplan og skal bidrage til, at Koncern IT inden for sit ansvarsområde arbejder målrettet mod, at kommunens IT-drift og digitale landskab bliver mere bæredygtigt.
Arbejdet er forankret i Koncern IT, men vil have betydning for hele Københavns Kommune. Du får derfor en bred kontaktflade og skal samarbejde med relevante fagområder og forvaltninger om at udvikle og implementere løsninger, der kan fungere på tværs af organisationen.
Stillingen kræver, at du har en solid teknisk forståelse og kan samarbejde kvalificeret med driftsspecialister. Du behøver ikke selv være specialist i alle dele af datacenterdriften, men du skal kunne forstå tekniske problemstillinger og omsætte data, analyser og strategiske mål til beslutninger og handling.
Vi søger en erfaren profil, der kan arbejde strategisk og analytisk og samtidig sikre, at beslutninger bliver omsat til konkrete og varige løsninger.
Du har en stærk forståelse for sammenhængen mellem digitalisering, bæredygtighed, organisation og teknisk drift. Du er vant til at navigere i komplekse projekter med mange interessenter og kan skabe fremdrift, også når løsningerne skal udvikles på tværs af faglige og organisatoriske grænser.
Det er en fordel, hvis du har erfaring som product owner eller med agile arbejdsformer, DevOps og udvikling af digitale produkter. Det er også en fordel, hvis du har relevant efteruddannelse inden for bæredygtighed, strategi, forretningsudvikling eller projektledelse.
Som person er du struktureret, selvstændig og samarbejdsorienteret. Du tager ansvar for dine leverancer og følger opgaverne helt til dørs. Samtidig er du god til at opbygge relationer og skabe sammenhæng mellem data, strategi, teknik og organisation.
Stillingen ønskes besat som chefkonsulent.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat snarest muligt.
Arbejdsstedet er Borups allé 177, 2400 København.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jan Bolton på 21 43 82 14 eller teamkoordinator Mika Casper Almbjørn på 21 46 99 16.
d. 27. september 2026
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige IT-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på www.koncernit.kk.dk.
d. 27. september 2026
Borups Allé 177 2400 København NV
KoncernIT