A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Danske Spil A/S søger en Senior AI Harness Engineer til at definere og bygge det fundament, hvor agentic udvikling bliver en del af vores softwarepraksis. Du arbejder hands-on og får mandat til at sætte standarder, evaluere agenter og bygge integrationer sammen med IT og udviklingsteams.
Du bidrager med stærk software- og platformengineering, erfaring med AI-agenter og et skarpt fokus på test, kvalitet og sikkerhed.
Som Senior AI Harness Engineer bliver du en del af teamet, der bygger fundamentet for Danske Spils AI-first udviklingspraksis. Du træder ikke ind i et færdigt setup – du er med til at definere det.
Du får en hands‑on og teknisk rolle med stort mandat. Sammen med teamet designer du, hvordan vi evaluerer agenter, måler kvalitet og sikkerhed, bygger integrationer og afgør, hvornår teams og opgaver er klar til agentic udvikling.
Velkommen til AI Harness-teamet
Teamet ligger i IT Udvikling og refererer til Chef for Platform & Core Services. Vi arbejder tæt sammen med IT-ledelsen og udviklingsteams på tværs af organisationen. Vores mål er at skabe et fælles harness, som gør agentic udvikling anvendelig, målbar og holdbar i praksis.
Vi arbejder spec-drevet ud fra et enkelt princip: Agenter har autonomi mellem gates – aldrig hen over dem. Mennesker godkender specs og pull requests, og du er med til at bygge de gates, der gør modellen robust. Teamet er nysgerrigt, teknisk stærkt, pragmatisk, vidensdelende og retningssættende.
Du bygger selv, men din effekt stopper ikke ved den kode, du leverer. Du udfordrer tekniske valg, etablerer standarder og gør løsningerne brugbare for de teams, der skal arbejde med dem. Det sker gennem kode og værktøjer – og gennem håndbog, workshops og løbende sparring.
Vi arbejder blandt andet med GitHub Copilot, GitHub, Atlassian, Datadog, Grafana, Kubernetes og ArgoCD. Udviklingsteams bruger blandt andet .NET, Java, Go, TypeScript/React samt Kotlin, Swift og React Native på mobil. Harness, evals og dashboards bygger vi selv.
Du behøver ikke kende hele vores stack fra dag ét. Det afgørende er din tekniske tyngde, din kritiske sans og din nysgerrighed på, hvor agentic udvikling stadig kan gå galt.
Fordi du får mulighed for at bygge noget, der endnu ikke er færdigdefineret – og få reel indflydelse på, hvordan AI-agenter bliver en del af softwareudviklingen på tværs af en stor organisation. Du får både lov til at gå dybt teknisk og skabe effekt langt ud over dit eget team.