Destaca para este puesto — genera un currículum y una carta de presentación adaptados en cuestión de un minuto.
ProTruck søger en trucktekniker til brugte trucks i Odder. Du bliver en del af et erfarent team, der udfører længerevarende renoveringer af trucks og andet materiel op til 9 tons i et topmoderne værksted. Vi lægger vægt på frihed under ansvar og god stemning på arbejdspladsen.
Vi søger en løsningsorienteret teamplayer med fokus på kvalitet, struktur og overblik. Gyldigt kørekort til bil er en fordel, og erfaring med el-maskiner er en stor fordel. Ansættelsen er fuldtid.
Har du hænderne skruet rigtigt på, og har du en bred viden indenfor trucks og maskineri? Så er det dig, vi mangler til vores værkstedsteam i Odder.
Da en af vores truckteknikere går på velfortjent pension, søger vi nu en ny kollega til vores værksted i Odder. Her vil du indgå i en spændende hverdag med alsidige opgaver, der primært omfatter længerevarende renoveringer af trucks og andet materiel op til 9 tons.
Hos ProTruck er vi ikke kun eksperter i nye maskiner men har også specialiseret os i renoveringer og salg af brugte trucks. Som Danmarks hurtigst voksende truckfirma er vi stolte af at kunne tilbyde dig optimale arbejdsforhold i et topmoderne værksted med alle de faciliteter, du kan forestille dig. Vi mener nemlig, at kun det bedste er godt nok – både når det gælder dine arbejdsbetingelser og vores produkter.
Som vores nye tekniker til brugte trucks får du ansvar og rum til udvikling. Dine kompetencer sættes i spil sammen med dine dygtige kolleger, hvor du får rig mulighed for at opkvalificere og udvikle dig. Hos os løfter vi i flok, og der er en uformel omgangstone. Vi arbejder hver dag for at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere. Det giver nemlig en god stemning – og det smitter.
Det er vigtigt for os, at du er løsningsorienteret og en teamplayer med stort fokus på kvalitet – du ved, at god service og holdbare løsninger får kunderne til at komme igen. Du er struktureret, har et godt overblik og ser detaljerne såvel som helheden.
Du kommer gerne med erfaring inden for reparation af brugt materiel – optimalt fra gaffeltruckbranchen eller anden beslægtet branche som landbrugsbranchen eller entreprenørmaskiner. Relevant erfaring kan dog også komme fra udlejningsbranchen. Erfaring med el-maskiner er også en stor fordel.
Hos ProTruck tilbyder vi dig en fuldtidsstilling i en virksomhed, der er kendt for sine gode arbejdsvilkår, og hvor der er rig mulighed for at udvikle sig.
Du bliver en del af et erfarent og dynamisk team, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder. Vi lægger vægt på frihed under ansvar i en effektiv arbejdsdag, hvor der altid er plads til et godt grin og fællesskab.
Alle indkomne ansøgninger vil naturligvis blive behandlet fortroligt!
Tiltrædelse: Snarest muligt
Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtaler, så ansøg hurtigst muligt
(Bemærk: Ansøgninger skal ikke sendes til denne mail.)
ProTruck har været på en enestående vækstrejse og er i dag én af Danmarks største leverandører af gaffeltrucks, terminaltraktorer, specialmaskiner og øvrige logistikløsninger med en årlig omsætning på over 400 mio. kr.
Denne markedsposition er opnået på bare få år siden starten i 2011. Nøglefaktorerne har været en kombination af de helt rigtige medarbejdere og en konstant indsats på høj kvalitet i både produkter og service.
I dag er vi 100+ dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder.