Eine vollständige Bewerbung in einer Minute
Maßgeschneiderter Lebenslauf und Anschreiben – versandbereit.
Johnson Controls, Inc. i Holme ved Aarhus, Danmark søger en Engineering Lead - Software, Test and Automation til R&D for at styrke kvalitetssikringen i vores controls-team.
Du driver integrations- og accepttest og videreudvikler testinfrastrukturen fra CI-pipeline til hardware-in-the-loop i et lille, tværfagligt team. Du har en ingeniøruddannelse og solid erfaring med CI/CD, Python, Docker og GitHub samt evnen til at omsætte krav til automatiserede tests og AI-drevet forbedring.
Lokation: Holme ved Aarhus, Danmark
Vil du være med til at automatisere vejen til bedre software? Brænder du for software, automatisering, test og kvalitetssikring? Og vil du være med til at bygge den infrastruktur, der kvalitetssikrer vores produkt og forhindrer fejl i at nå slutkunderne, hvor de er dyre at rette?
Vi søger en Engineering Lead - Software, Test and Automation - R&D til vores controls-team. Vi er et lille team i Danmark, som udvikler vores UniSAB-styringsløsning til industrielle kompressorer, der indgår i kølesystemer og varmepumper. Hos os får du en central rolle i at styrke kvalitetssikringen i vores softwareudviklingsflow, så vi finder fejl tidligere og leverer hurtigere feedback i udviklingsprocessen.
Vi søger en teknisk nysgerrig profil med general forståelse for softwareudvikling, som trives i grænselandet mellem software og hardware – og som ser en manuel proces og tænker: Det her kan automatiseres.
Som Engineering Lead får du teamets primære ansvar for kvalitetssikring i vores udvikling. Du bliver den, der driver og løfter kvaliteten af vores integrations- og accepttest, og som videreudvikler den infrastruktur, testene kører på – fra CI-pipelinen til vores hardware-in-the-loop-setup.
Du arbejder tæt sammen med udviklerne og med kolleger, der definerer testbehovene ud fra de elektriske, mekaniske og termodynamiske krav til vores systemer. Din opgave er at gøre det let, hurtigt og pålideligt at omsætte de behov til automatiserede test. Og fordi vi er et lille team, træder du også gerne til, hvor der er brug for det.
Du har en relevant ingeniørfaglig uddannelse indenfor software, elektronik eller styringsteknik med en tydelig forkærlighed for software. Du har en god og bred forståelse for, hvordan software udvikles, testes og leveres, og du trives med at skabe løsninger, der gør hverdagen lettere for andre. Du er pragmatisk og fleksibel, tager gerne fat dér, hvor det giver mest værdi, og har let ved at tale med både tekniske og ikke-tekniske kolleger om deres behov.
Lyder det som noget for dig? Hvis du får energi af at automatisere og af at fange fejl, længe før de når ud til kunderne, vil vi meget gerne høre fra dig.