Una candidatura completa in un minuto
Curriculum e lettera di presentazione personalizzati, pronti da inviare.
Staby Skole og SFO søger en engageret pædagogmedhjælper til SFO med start 1. januar 2027. Arbejdstiden er 25 timer om ugen, fordelt primært på SFO og lidt i skoleregi. Skolen har ca. 70 elever i 0.-7.klasse og ca. 25 børn i SFO.
Du vil indgå i et tæt samarbejde omkring børns trivsel og læring og have mulighed for at bidrage med musik og andre aktiviteter, samtidig med at du støtter kolleger og ledelse i planlægning og gennemførelse af daglige aktiviteter og projekter.
Børn og Unge
Staby Skole og SFO søger en pædagogmedhjælper i SFO´en med start 1. januar 2027. Vi søger en pædagogmedhjælper til 25 timer pr. uge + mulighed for vikararbejde i skolen. De 25 timer vil som udgangspunkt fordele sig med 23 timer som medhjælper for SFO´en og 2 timer i skoleregi. Staby Skole er en landsbyskole med ca. 70 elever fra 0.-7. klasse og ca. 25 børn i SFO.
Vi tilbyder en meningsfuld hverdag med fokus på børns udvikling og trivsel, sammen med dygtige og engagerede medarbejdere, hvor vi støtter og hjælper hinanden med at alle lykkedes med opgaven. Der er mulighed for at sætte et solidt præg på SFO’ens daglige struktur.
Der er med andre ord mulighed for et stort ansvar og et miljø, hvor vi er åbne for nye ideer og inputs.
Staby Skole og SFO er kendetegnet ved have en lokal forankring i et aktivt og interesseret lokalsamfund, en høj faglighed blandt relations kompetente medarbejdere, og en inkluderende tilgang til alle børn.
Vi er en landsbyskole med SFO og skole på samme matrikel midt i Staby. Vi har derfor gode muligheder for at give børnene trygge overgange mellem afdelingerne.
Staby Skole og SFO er en landsbyskole, der ligger i et naturskønt område tæt ved skov, mark, fjord og hav. Vi dækker kommunes største skoledistrikt fra Madum i øst til Thorsminde i vest.
Vi har skønne udearealer med boldbaner og legeplads. Vi værner om de gode kulturer og traditioner såsom Staby marked, skolefest, tur til Bornholm, men holder også af nytænkning.
Vi har et syn på elever, hvor vi agerer med ansvar, omsorg og respekt, som vi praktiserer gennem PALS i skolen og i SFO’en.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
fredag den 20. november 2026 kl. 12
Samtaler afholdes mandag den 23. november fra kl. 17
Du kan kontakte SFO koordinator Martin Bendtsen på telefon 20 75 02 49 eller skoleleder Nikolaj Miller Sunesen på telefon 96 11 55 40 eller 20 61 37 14. Vi viser gerne vores SFO og skole frem.
Holstebro Kommune er med ca. 6000 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve.
Læs mere på flyttilholstebro.dk