Eine vollständige Bewerbung in einer Minute
Maßgeschneiderter Lebenslauf und Anschreiben – versandbereit.
Holbergskolen søger en engageret pædagog til SFO med tilknytning til skolens del. Du vil være med til at udvikle aktiviteter, sikre trygge relationer og stærke fællesskaber, hvor leg og bevægelse er centralt.
Stillingen omfatter primært SFO-arbejde, men også timer i skoledelen i tæt samarbejde med lærere og forældre. Vi forventer en uddannet pædagog, der brænder for fritidspædagogik og har initiativ til at skabe meningsfulde aktiviteter og projekter for børnene.
På Holbergskolen søger vi en engageret pædagog til vores SFO. Vi leder efter dig, der ser fritidsdelen som et vigtigt pædagogisk rum, hvor børn udvikler sig gennem leg, relationer, fællesskaber og meningsfulde aktiviteter.
Vi søger ikke blot en pædagog, der kan være i SFO. Vi søger en pædagog, der vil være i SFO.
Vi leder efter en pædagog, der ikke venter på, at børnene finder på noget at lave, men som selv tager initiativ, skaber aktiviteter og inspirerer børnene til at blive en del af fællesskabet.
Hos os er SFO'en en vigtig del af børnenes hverdag. Her skal børn opleve trygge relationer, stærke fællesskaber og spændende aktiviteter, som giver plads til både fordybelse, kreativitet og fysisk udfoldelse.
Som pædagog på Holbergskolen bliver du en del af et professionelt fællesskab med dygtige og engagerede kolleger, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for børnene.
Stillingen er primært tilknyttet vores SFO, men vil også indeholde timer i skoledelen. Omfanget og indholdet af disse timer aftales ud fra dine kompetencer og skolens behov. Vi lægger vægt på, at der er sammenhæng mellem børnenes skole- og fritidsliv, og vi ser derfor et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger som en vigtig styrke.
Du får mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen i SFO'en og være med til at udvikle aktiviteter og tilbud, som gør en forskel for børnene.
Humor, arbejdsglæde og hjælpsomhed fylder meget hos os. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab.
Holbergskolen er en skole med ca. 470 elever, hvor vi ser hele opgaven med at lave skole som noget, vi gør sammen. Også når klokken ringer ud. I vores SFO er der ca. 160 glade børn.
Kerneopgaven er vores fælles mål hver eneste dag: Vi arbejder målrettet for, at vores elever trives i stærke fællesskaber, bliver så dygtige, som de overhovedet kan, og bliver klædt godt på til et godt liv efter folkeskolen.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.