Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Syddansk Erhvervsskole søger en engageret lærer til brobygningsaktiviteter og grundforløb 1 og 2 på IT & Data i Vejle. Du bliver en del af et kompetent team og bidrager til at inspirere og opbygge elevernes it-faglige færdigheder.
Stillingen er fuldtid, og vi lægger vægt på pædagogisk formåen, samarbejde og lysten til at dele viden med kolleger og elever. Vi tilbyder onboarding og mentorordning samt mulighed for at tilrettelægge undervisningen sammen med teamet.
Har du en stærk IT-faglig baggrund og erfaring fra branchen? Brænder du samtidig for at være med til at inspirere, motivere og forme fremtidens it-supportere og datateknikere? Så tag et kig på jobbet som lærer på Syddansk Erhvervsskole!
På IT & Data i Vejle uddanner vi fremtidens it-supportere og datateknikere med speciale i infrastruktur, og fra sommeren 2026 har vi opstartet det første hold datateknikere med speciale i Cybersikkerhed. Desuden er vi uddannelsespartner for Forsvarets Cyberværnepligt.
Den samlede opgave – lige fra brobygning og grundforløb til hovedforløb og moduler - løftes af et kompetent undervisningsteam bestående af 16 dygtige og engagerede lærere. Nogle har været ansat i over 20 år, mens andre er helt nye. Vores kultur er præget af læring, høj faglighed og stærke samarbejder med højt til loftet.
Netop nu søger vi at udvide teamet med endnu en motiverende og inspirerende lærerkollega, der særligt vil skulle bidrage ind i vores brobygningsaktiviteter og varetage undervisning på grundforløb 1 og 2.
Dine kommende kollegaer fortæller:
“Vi samarbejder tæt i vores team, og man står aldrig alene med en problemstilling, da kollegerne altid er meget opmærksomme og hensynsfulde” – Lone, faglærer.
“I teamet planlægger vi selv vores arbejdsdag. Det giver god mulighed for at tage hensyn til den enkelte medarbejders behov og ønsker.” – Vagn, faglærer.
“Jeg har udviklet mig meget gennem min stilling, fordi vi som kollegaer bruger hinanden til sparring og vidensdeling, hvor vi vender problemstillinger af både pædagogisk og fagteknisk karakter.” – Jørgen, faglærer.
Der er flere veje ind i jobbet, men vi ser gerne, at du:
Har du erfaring med at inspirere, lede og motivere unge mennesker, vil det være et stort plus!
Vi hjælper dig godt i gang
Som ny lærer på IT & Data får du tilknyttet en mentor, som du følger i begyndelsen. Det betyder, du går med i undervisningen, kigger over skulderen og indføres i arbejdet med tid til refleksion. Vi tilrettelægger undervisning og forløb ud fra uddannelsesmålene og de samlede kompetencer i teamet.
Kort om ansættelsen
Stillingen er på fuldtid med løn og ansættelse ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7. Begyndelsesløn forhandles efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring og kompetencer. Hertil kommer 18 % pensionsordning. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i gennemsnit inkl. pauser.
Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen og foregår i arbejdstiden.
Det formelle
Tiltrædelse: d. 1. november 2026 – eller snarest muligt efter aftale.
Arbejdsstedet er Boulevarden 36, 7100 Vejle.
15. oktober 2026 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler gennemføres onsdag i 43.
Vil du vide mere? Vi giver en kop kaffe!
Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk
Du er også velkommen til at sende en sms til afdelingsleder Jonas Skovgaard Rasmussen på tlf.nr. 2270 1321, hvis du ønsker at blive ringet op.