Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Vejle Midtbyskole søger en matematiklærer til specialindskoling med erfaring i specialpædagogik og et stærkt fokus på elevers trivsel og læring. Du vil sammen med kolleger støtte elevernes faglige og sociale udvikling og skabe et motiverende læringsmiljø.
Du har læreruddannelsen og en nysgerrig tilgang til at arbejde med børn med adfærdsudfordringer, kommunikation og forældresamarbejde vægtes højt. Fuldtid med forventet tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. december 2026.
Vejle Midtbyskole søger en matematiklærer med erfaring fra specialpædagogisk praksis. Vil du være med til at skabe udviklende læringsmiljøer for vores elever med særlige behov? Er du god til at tænke i nye muligheder og handlinger og trives du med at arbejde tæt sammen med dine kollegaer om elevernes læring? Hvis ja, så søg stillingen som lærer hos os. Er du den lærer, der kan være med til at skabe grobund for, at vores elever udvikler faglige og personlige mestringsstrategier? Er du god til at balancere mellem struktur, genkendelighed og fleksibiliteten i mødet med elever – så er det måske dig, vi søger til at arbejde med læring, trivsel og dannelse på Vejle Midtbyskole.
Vi søger en matematiklærer til en fast stilling i vores specialindskoling og udover matematik kan du have en bred vifte af fagkombinationer. Det vigtigste er, at du kan få det bedste frem i vores elever. Som lærer hos os, skal du være med til at støtte elevernes faglige, personlige og sociale trivsel, samtidigt med, at du sammen med dine kollegaer skaber et motiverende læringsmiljø. Hos os får du en hverdag, hvor vi underviser elever, der har nogle udfordringer ift. adfærd og trivsel, talevanskeligheder, autismespektrum /opmærksomhedsforstyrrelser og generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne kan være udfordret af lav arbejdshukommelse, motoriske udfordringer, forsinket udviklingsalder og faglige udfordringer. Vi ser på det enkelte barns potentiale, hvor vi støtter, giver tryghed og udvikler deres personlige mestring fagligt og socialt.
Matcher du jobbet, så fortæl os i din ansøgning, hvad der motiverer dig til at søge stillingen.
Vi er en skole som løfter eleverne fagligt og socialt igennem et stærkt fællesskab, samarbejde på tværs af forældre, eksterne og interne samarbejdspartnere og skolerne i Vejle Kommune. Vi udfordrer traditionelle antagelser til en mere legende tilgang med mangfoldige læringsmiljøer, så vi løfter alle børn fagligt og trivselsmæssigt. Du skal kunne se dig selv i et miljø, hvor der er højt til loftet, hvor ledelse og medarbejdere er i tæt dialog om nye tiltag og utraditionelle måder at lave skole på. Vi er fælles om at bære ansvaret for vores børns udvikling, derfor tør vi at lave fejl. Vi udvikler os derved løbende og kan derfra skabe en større læringsproces for både medarbejdere og børn – fællesskabet lærer sammen! Vi er en folkeskole beliggende midt i Vejle. Skolen er fordelt på to afdelinger. En afdeling er 0. til 6. klasse og en afdeling for 7. til 9. klasse med en specialafdeling på hver matrikel. Vi er i runde tal 550 elever og 100 ansatte.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter overenskomst og lokal løn. Der er tale om en faststilling på fuldtid med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. december 2026. Tilstedeværelsen på Vejle Midtbyskole er 7.40-16.00 mandag til torsdag og 7.40-14.15 fredag. Derudover vil der være planlagte aftenmøder. Ansættelse sker efter overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne, §§ 3-6 om lønfastsættelse. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 37.560 kr. / ligger i intervallet 37.560 til 44.101 kr. afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.
Vi har ansøgningsfrist den 25. oktober 2026 og forventer at holde ansættelsessamtale den 30. oktober 2026 fra kl. 9.00.
Så kontakt afdelingsleder Heine Hansen på tlf. 2332 0610 eller på mail heiha@vejle.dk eller skoleleder Hanne K Melchiorsen på tlf. 2364 3571 Aftal gerne et forbesøg
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.