Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Gladsaxe Kommune søger en engageret social- og sundhedshjælper til aftenvagt i Helhedsplejen i Gladsaxe. Teamet består af social- og sundhedsassistenter samt hjælpere, og fokus er på rehabilitering og selvstændighed hos borgere.
Vi tilbyder introduktionsprogram, mentorordning og kompetenceudvikling, med fokus på tværfagligt samarbejde og borgercentreret omsorg i en organisation i udvikling.
Helhedsplejen i Gladsaxe Kommune søger engageret og faglig stærk social- og sundhedshjælper til aftenvagt
Vil du bidrage til, at alle ældre borgere i Gladsaxe Kommune har mulighed for at leve et meningsfyldt og selvstændigt liv?
Vi søger en social- og sundhedshjælper i aftenvagt onsdag-torsdag og hver anden weekend i lige uger til Helhedsplejen i Gladsaxe, der har lyst til at være med til at skabe et godt og rart arbejdsmiljø i et team med flere nye kollegaer.
I Gladsaxe Kommune har vi valgt at lave tværfaglige teams med både social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker. Hvert aftenvagtsteam består af 3 assistenter og 4 hjælpere.
I 2025 startede vi med at levere helhedspleje. Det betyder, at vi i tæt samarbejde med vores tværfaglige kollegaer skal øge fokus på at arbejde rehabiliterende i vores hverdag. Vi skal støtte borgerne i at være så selvstændige som muligt i hverdagen, og de skal i højere grad inddrages i den støtte, de får.
Vi skal bruge vores kompetencer og faglige vurderinger i hverdagen, og øve os i at inddrage forskellige fagligheder i arbejdet med borgerne. Vi skal spille hinanden gode, og hjælpes ad med at skabe sammenhæng i borgers forløb.
Der har fra 1. januar 2026 været to ledere i afdelingen, så der bliver mere tid til at understøtte den faglige udvikling og den daglige faglige sparring.
Vi er i konstant udvikling, og arbejder løbende med implementering af den nyeste viden og teknologi. Vi bruger KMD Nexus, som dokumentationssystem, og har implementeret personcentreret omsorg som styringsredskab i vores tilgang til borgerne.
Vi lægger stor vægt på din faglighed og derfor får du en god introduktion med mentorordning og mulighed for kompetenceudvikling. Vi er også uddannelsessted for elever og vi har medarbejdere i uddannelsesstillinger.
En dynamisk arbejdsplads, der er uddannelsessted for både SSH og SSA-elever. Alle medarbejdere er en del af elevernes uddannelsesforløb.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, men hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal, og det er med weekendvagt hver 2. weekend i lige uger.
Du bliver ansat på den gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn.
Som medarbejder i Gladsaxe Kommune bliver du ansat i en god og sund kommune. Du kan læse nærmere om personalegoder på www.gladsaxe.dk under fanen ”job”.
Hjemmeplejen Nord har lokaler på Bakkegården, Taxvej 18 2880 Bagsværd.
24. november 2026 kl. 12.00.
Ansættelse er pr. 4 januar 2027.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.