A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Hjemly efterskole søger en erfaren leder, som vil indgå i ledelsesteamet og bidrage til skolens fortsatte udvikling. Du bliver tæt på dagligdagen, elever, medarbejdere og forældre, og du er synlig i fællesskabet.
Du sætter den pædagogiske retning, udvikler undervisning og læringsmiljøer, understøtter professionelle læringsfællesskaber og vil have personaleansvar, sparre med kolleger og planlægge årsaktiviteter.
Vil du stå i spidsen for en efterskole, hvor høje ambitioner går hånd i hånd med nærvær, relationer og modet til at udvikle?
Ansøgningsfrist: 08. oktober 2026
Vi er en attraktiv idrætsefterskole med 241 elever og en engageret medarbejdergruppe. Vi tror på, at unge mennesker udvikler sig bedst gennem trygge relationer og stærke fællesskaber. Vores ambition er at skabe en efterskole, hvor elever udvikler sig sportsligt, fagligt, personligt og socialt – og hvor medarbejderne oplever frihed, ansvar og tillid.
Hjemly er en kombineret fri skole med tre enheder: en idrætsefterskole, en friskole og en skov- og idrætsbørnehave. Samlet er vi omkring 500 børn og unge på matriklen og mere end 90 ansatte. Vi har et fælles ledelsesgrundlag.
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor relationen er udgangspunktet for både ledelse, undervisning og dannelse. Vi tror på, at tydelighed og omsorg er forudsætninger for hinanden.
Vi søger en leder, der indgår naturligt i ledelsesteamet med de to øvrige efterskoleledere og herigennem bidrager til udviklingen af efterskolen. I efterskoleledelsen er vi nysgerrige og ærlige i drøftelserne og vi taler os frem til enighed. Samarbejde er et nøgleord og skaber grobund for gode beslutninger, når flere perspektiver inddrages. Ledelsesteamet er et fagligt inspirerende rum, hvor der er pldas til at fejle.
Du får en central rolle i både den strategiske udvikling og daglige ledelse af skolen. Det betyder, at du skal være med til at skabe retning for efterskolens fortsatte udvikling og samtidig være tæt på den hverdag, hvor elever, medarbejdere og forældre mødes.
Du bliver leder for efterskolen, og du sidder i Hjemlys samlede ledergruppe sammen med skoledirektøren, lederen af friskolen og lederen af børnehaven.
Din opgaveportefølje bliver at være tovholder for følgende opgaver i ledelsesteamet
Hjemly er svær at få det fulde overblik over via en hjemmeside, så kom og besøg os. Rundvisning aftaler du med Jonas R. Karsten, administrativ pædagogisk leder — jrk@hjemly.dk , 6013 9772
Ansøgningsfrist torsdag den 8. oktober 2026 kl. 12.00
efter aftale
Første samtale er den 19. oktober, anden samtale den 22. oktober. Vi kontakter minimum to referencer, inden vi træffer en beslutning. Der indhentes børneattest inden ansættelse.
iht. organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler mv. af 28. august 2026. Der er mulighed for bolig.