Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
dao i Vejle søger en driftsleder, der kan styre nattestarten på distributionscenteret og lede et mangfoldigt team. Du får ansvaret for menneskelige relationer, drift og udvikling og mulighed for at sætte dit præg på centeret.
Du arbejder tæt med koordinator, administration og seniordriftsleder, følger KPI’er og tilpasser driften til forandringer. Du er hands-on, synlig og trives med frihed under ansvar i en travl logistikhverdag.
Konsulenthuset ballisager rekrutterer på vegne af dao.
Hos dao er hver levering vigtig. Men det er menneskerne bag leveringerne også. Som driftsleder får du derfor ikke bare ansvaret for, at driften fungerer – du får mulighed for at sætte retningen, skabe sammenhold og forme den arbejdsplads, dit team møder ind til hver nat. Lyder det som en rolle for dig? Så læs endelig videre.
Bliver du den centrale leder på vores distributionscenter i Vejle. Du får en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med planlægning, KPI'er og opfølgning og samtidig er tæt på medarbejderne på gulvet. Som leder går du forrest med troværdighed, engagement og involvering, har kunden i fokus og ser muligheder for at gøre tingene bedre, når hverdagen kalder på forandring.
Din arbejdsdag starter typisk ved midnatstid, når omdelerne møder ind. Din synlighed blandt medarbejderne motiverer ligesom, du følger op på driften og sikrer, at alle er klar, inden de kører ud. Når de vender tilbage, følger du op og bruger erfaringerne til at gøre næste dag endnu bedre.
Hos dao får du ikke bare ansvaret for driften – du får også friheden til at præge dit team, skabe sammenhold og være med til at gøre dit center til en arbejdsplads, hvor medarbejderne har lyst til at møde ind. Om det er en bordtennisturnering eller et andet initiativ, der styrker fællesskabet, er op til dig og dit team.
Du får også mulighed for selv at sætte lokale mål og drive den løbende udvikling af driften, så den understøtter daos overordnede mål. Vi tror på frihed under ansvar og på, at de bedste løsninger findes tæt på hverdagen.
Samtidig bliver du en del af et stærkt team, hvor driftsledere, seniordriftsleder, administrationsteam og regionschef sparrer med hinanden og hjælper hinanden med at lykkes. Og med et team med forskellige nationaliteter og baggrunde får du en hverdag, hvor mangfoldighed, mennesker og fællesskab er en naturlig del af jobbet.
Stillingen er fuldtids natarbejde, og da dao driver distribution alle ugens dage, indgår weekendvagter i en rulleplan. Til gengæld får du fri på andre tidspunkter og en hverdag, hvor du har stor indflydelse på, hvordan dit center bliver et af de bedste steder at arbejde.
Vi søger dig, der motiveres af at lede mennesker og få ting til at ske. Du behøver ikke et bestemt eksamensbevis – vilje, engagement og lysten til at skabe resultater er vigtigere.
Du omsætter ord til handling og har et positivt mindset: Ser du noget, der kan gøres bedre, handler du på det. Du trives med forandringer og kan hurtigt omstille dig, når hverdagen ikke går som planlagt.
Som leder er du hands-on og synlig. Du er ude blandt medarbejderne, mærker stemningen og tager fat, når der er brug for det. Du har gerne erfaring med personaleledelse og er tryg ved både svære samtaler og personaleopfølgning.
Du har flair for IT, er fortrolig med Excel og Office-pakken og kan omsætte data og KPI’er til handling. Du trives på en mangfoldig arbejdsplads, hvor forskellige baggrunde og kulturer er en naturlig del af hverdagen. Og så taler og skriver du både dansk og engelsk.
Kort sagt: Du tager ejerskab og tør sætte ambitiøse og realistiske mål for dig selv og dit team.
Deadline for ansøgninger er d. 29. september.
Vi samarbejder med Konsulenthuset ballisager. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Martin Meldgaard Pedersen på mail mmp@ballisager.com eller tlf.: 40 63 69 07