Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
dao søger en driftsleder til natten ved distributionscenteret i Nykøbing Falster. Du får ansvar for både mennesker og drift og mulighed for at præge hverdagen gennem planlægning og opfølgning.
Stillingen er fuldtid med nattevagter i rulleplanen, og du samarbejder tæt med koordinator, administration og andre driftsledere. Ledelseserfaring, IT-flair og dansk/engelsk kommunikation er centralt.
Ansøgningsfristen er ikke nævnt i teksten.
Konsulenthuset ballisager rekrutterer på vegne af dao.
Klokken nærmer sig midnat, og omdelerne gør sig klar til at komme ud på ruterne. Som driftsleder hos dao får du en central rolle i at få både mennesker og drift til at fungere. Du er tæt på medarbejderne, følger op på resultaterne og tager ansvar for, at breve og pakker kommer godt videre.
Hos dao får du en alsidig lederrolle, hvor du både skal have styr på planlægning, KPI'er og kvalitet og være synlig blandt medarbejderne. Du skaber retning, følger op og involverer teamet i at finde gode løsninger.
Dit primære ansvar ligger på distributionscentret i Nykøbing Falster, men din ledelse rækker også til depoterne i Maribo og Nakskov. Du skal derfor kunne være tæt på hverdagen i Nykøbing og samtidig skabe sammenhæng, koordinering og god ledelse på tværs af alle tre lokationer.
Du får ikke en færdig manual til, hvordan du skal lede dit team. Vi forventer, at du tager ansvar, bruger din erfaring som leder og finder de løsninger, der fungerer i praksis.
Du står ikke alene med ansvaret. Du bliver en del af et stærkt samarbejde med de øvrige driftsledere, seniordriftsleder, administrationsteamet og regionschefen. Her deler I erfaringer, sparrer med hinanden og hjælper hinanden med at få hverdagen til at fungere.
Du møder samtidig kolleger med forskellige nationaliteter og baggrunde. Det giver en arbejdsplads, hvor du skal kunne møde mennesker forskelligt, skabe fælles retning og få samarbejdet til at fungere på tværs.
Stillingen er på fuld tid med nattearbejde. Da dao distribuerer alle ugens dage, indgår weekendvagter i en rulleplan. Til gengæld ligger dine fridage på andre tidspunkter end for mange andre, og du får en varieret hverdag med både ansvar og indflydelse.
Vi leder ikke efter et bestemt eksamensbevis. Det vigtigste er, at du har lyst til at lede mennesker, tage ansvar for driften og gøre en forskel i hverdagen.
Du er handlekraftig og har en positiv tilgang til opgaverne. Når noget ikke fungerer, venter du ikke på, at andre løser det. Du tager initiativ, finder en løsning og følger op. Du trives med forandringer og kan omstille dig, når planer ændrer sig, eller der opstår noget uventet.
Som leder er du synlig og hands-on. Du har erfaring med personaleledelse og er tryg ved både den løbende personaleopfølgning og de samtaler, der kan være svære.
Du har desuden flair for IT og er fortrolig med Excel og Office-pakken. Du kan bruge data og KPI'er til at vurdere, hvor driften fungerer, og hvor der er behov for handling. Du trives i et miljø med forskellige kulturer og baggrunde, og du kan både tale og skrive dansk og engelsk.
Ansøgningsfrist: 30. oktober.