Get a reply from this recruiter
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
FRONTPEOPLE A/S i Trekantområdet søger en erfaren driftsleder til at stå i spidsen for driften af et større antal lejemål. Du får ansvar for daglig drift, vedligehold og udendørsområder, samt ledelse af 10 medarbejdere og budgetopfølgning i samarbejde med økonomiafdelingen.
Der vil være renoveringer og nybyggeri, og du deltager i byggeprojekter og gennemgange. Du har en byggeteknisk baggrund og stærke ledelseskompetencer, der kan motivere et team og sikre høj kvalitet og service.
Som driftsleder bliver du ansvarlig for den daglige drift og vedligehold af ejendomme, tekniske installationer samt udendørsarealer hos vores kunde i Trekantområdet.
Området vil i de kommende år være præget af renovering og nybyggeri. Det betyder at dagligdagen byder på bl.a. planlægning og prioritering af både drifts- og vedligeholdelsesopgaver i respekt for beboere og det igangværende bygge- og renoveringsarbejde. Du vil på relevante områder være en del af byggeprojekter, og bl.a. deltage i 1- og 5-års gennemgange.
Du får ledelses- og personaleansvar for 10 medarbejdere, hvor din vigtigste opgave bliver at skabe holdånd, sikre trivsel og motivation samt den fortsatte kompetenceudvikling.
Du bliver økonomisk ansvarlig for dit område, hvor du bidrager til udarbejdelse af budgetter og budgetopfølgning i samarbejde med økonomiafdelingen.
Du er en erfaren leder, og vi forestiller os, at du har en byggeteknisk baggrund (tømrer, murer, VVS, elektriker eller tilsvarende). Blandt dine styrker er planlægning, prioritering samt optimering af driftsopgaver.
Som leder evner du både at have blik for resultater og for mennesker, og møder andre med respekt. For at lykkes i rollen, formår du at udvikle dine medarbejdere. Det kræver at du kan lytte, udfordre og følge positivt op, så opgaverne kommer sikkert i mål. Du har høje standarder for kvalitet og service, kan sætte det i relation til budgetter, og de forstår at få alle med.
Du har økonomisk forståelse og trives med at kommunikere med mange interessenter.
Jobbet kræver kørekort til personbil.