Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
LyderJohnsen A/S søger en Driftschef til at lede den daglige tekniske afdeling og drive forbedringer i en boligorganisation med 18 afdelinger. Stillingen kræver stærk ledelse, teknisk forståelse og evnen til at balancere drift, vedligehold og leverandørforhandlinger.
Den ideelle kandidat har byggeteknisk baggrund og erfaring med planlægning, udførelse af renoveringsprojekter og tværfagligt samarbejde. Vi tilbyder en udfordrende rolle i en veletableret organisation med fokus på kvalitet og
Driftschef
Vi tror på, at kvalitet i boligen giver trivsel i hverdagen
Boli.nu er en veletableret boligorganisation i Fredericia med en stærk lokal forankring og en historie, der går tilbage til 1944. Organisationen spiller en vigtig rolle i udviklingen af attraktive boliger og boligområder i kommunen og administrerer i dag omkring 1.900 boliger fordelt på 18 afdelinger i Fredericia, Taulov og Skærbæk. Boli.nu er en organisation med en tæt relation til både beboere, medarbejdere, samarbejdspartnere og det omkringliggende samfund. Organisationen har gennem mere end 80 år været en del af Fredericias udvikling og har opbygget et stærkt fundament af erfaring, relationer og lokal indsigt. Det afspejles tydeligt i organisationens fokus på attraktive boliger, professionel drift, vedligeholdelse og udvikling af velfungerende boligområder.
Boli.nu står samtidig over for en spændende fremtid, hvor kravene til den almene boligsektor er under forandring. Boligorganisationer skal i stigende grad kunne kombinere professionel og effektiv drift med udvikling, bæredygtighed, attraktive boligmiljøer og stærke beboerfællesskaber. Det kræver både et klart strategisk fokus og evnen til at omsætte ambitioner til konkrete resultater. Det er netop i dette krydsfelt, at Boli.nu har en interessant position. Organisationen har et stærkt fundament at bygge videre på med en stærk ledelse, kompetente medarbejdere og en attraktiv boligmasse. Derfor har man ambitioner om fortsat at udvikle organisationen og boligmassen. Det skaber en dynamisk kombination af tradition og fornyelse, hvor mange års erfaring og lokal indsigt går hånd i hånd med et moderne syn på boligorganisationens rolle og ansvar.
Læs mere på: www.boli.nu
----------------------------------------------------------------------------------------------
Med reference til den administrerende direktør og som en naturlig del af ledergruppen får du mulighed for at arbejde med både strategiske og praktiske opgaver. Du bliver overordnet ansvarlig for den daglige ledelse af teknisk afdeling og de enkelte driftsgrupper. Teknisk afdeling er organisationens største afdeling, og sammen med kompetente mellemledere og medarbejdere sikrer du en høj bygningsmæssig og driftsmæssig standard på tværs af alle 18 afdelinger. Du planlægger og prioriterer ressourcerne, så kompetencer, bemanding og udstyr understøtter organisationens høje kvalitetsniveau, samtidig med at et godt, sikkert og sundt arbejdsmiljø er et naturligt fokus. En vigtig del af opgaven er desuden at forhandle og indgå attraktive aftaler med eksterne leverandører inden for blandt andet service, vedligeholdelse og andre samhandelsaftaler.
Du får en alsidig og udviklende hverdag med stor berøringsflade, hvor du sammen med den øvrige ledergruppe blandt andet arbejder med helhedsplaner, renoveringsprojekter og skitseforslag i forbindelse med nybyggeri. Som en del af et stærkt team er du samtidig med til løbende at identificere og gennemføre forbedringer, effektiviseringer og mere rationelle arbejdsgange, der kan styrke både kvaliteten og effektiviteten i driften. I det daglige har du et tæt fokus på den tekniske afdeling og dens mange forskellige opgaver. Sammen med dit team sikrer du, at beboerne får den hjælp og service, de efterspørger, og at ind- og fraflytninger håndteres professionelt og smidigt. Du har samtidig ansvaret for, at de enkelte afdelinger fremstår veldrevne, attraktive og velvedligeholdte – både i boligerne, i bygningerne og på de omkringliggende udearealer. En væsentlig del af dit ansvar bliver også at udvikle organisationens kompetencer og medarbejdere inden for dit ansvarsområde. Du arbejder aktivt med at styrke fagligheden, skabe klare rammer og sikre et godt samarbejde på tværs af organisationen. Samtidig har du et vedvarende fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og trivsel, så medarbejderne har de bedst mulige forudsætninger for at levere den kvalitet og service, som Boli.nu ønsker at være kendt for.
Den ideelle kandidat har gerne en byggeteknisk teoretisk baggrund som bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende. En faglig uddannelse kombineret med en stærk teknisk forståelse, en sund nysgerrighed, et kvikt hoved og de rigtige erfaringer kan også være en mulig indgang til stillingen. Du har ledelseserfaring, hvor du tidligere har skabt gode resultater gennem synlig og motiverende ledelse, og du kommunikerer godt og tydeligt på alle niveauer i en organisation. Du er analytisk og logisk tænkende, og du bruger gerne IT til at underbygge og præsentere dine forslag og idéer. Du bor i fornuftig køreafstand fra Fredericia, og du har kørekort, så du nemt kan komme rundt til de 18 afdelinger.
Som person er du innovativ, handlekraftig og fagligt stærk. Åbenhed, ansvarlighed og evnen til at kommunikere er afgørende egenskaber. Du er en positiv, robust og initiativrig person, der forstår at få din organisation med dig. Du skaber dig hurtigt et overblik over selv komplicerede udfordringer, og du er god til at holde flere bolde i luften. Du arbejder struktureret og med stor vedholdenhed, samtidig med at du prioriterer og fordeler opgaverne i teknisk afdeling. Med begejstring og et smittende engagement går du forrest. Du ser udviklingsmulighederne i teamet og er ikke bange for at give dine medarbejdere ansvar. Du sætter en høj standard for både dig selv og organisationen, og du trives med en åben og direkte omgangstone. Din kombination af godt humør, god ledelse og stærk faglighed sikrer, at du når dine og virksomhedens mål, samtidig med at aftaler overholdes, og opgaver afsluttes som planlagt.
Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en flad organisation med en uhøjtidelig tone og fokus på effektivitet, trivsel og fælles målsætninger. Du har mulighed for stor indflydelse på din hverdag og dine opgaver. Der vil være gode muligheder for faglige og personlige udfordringer og din egen udvikling vil være sikret gennem sparring med dygtige og engagerede kollegaer.
Løn og øvrige ansættelsesvilkår aftales individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.
Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Odd L. Johnsen på telefon: +45 29999043 eller på: odd@lyderjohnsen.dk .
Samtaler vil foregå hos LyderJohnsen i Kolding.
Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Driftschef” til: ans@lyderjohnsen.dk
Husk at benytte den e-mailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt.
Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.
Jobtitel
Driftschef
Virksomhed
Bolig.nu
Hjemmeside
http://www.boli.nu
Sted
Fredericia
Søg stillingen
Andre ledige stillinger