An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Center for Drift og Service søger en driftskoordinator tæt på den daglige drift i vejområdet. Du vil være faglig sparringspartner for teams inden for asfalt, afvanding, brønde og vejtilsyn samt planlægge og koordinere projekter, tilsyn og økonomiopfølgning.
Stillingen er 37 timer ugentligt, med mødested i Herning. Løn efter gældende overenskomst; kontakt afdelingsleder Johnny Knude for spørgsmål.
Brænder du for at skabe overblik, koordinere opgaver og bygge bro mellem medarbejdere, samarbejdspartnere og borgere? Trives du tæt på driften og med ansvar for kvalitet og fremdrift? Så er du måske vores nye driftskoordinator på vejområdet.
Som driftskoordinator bliver du en del af vejområdet i Drift og Service og samarbejder tæt med driftskoordinatorer, driftsplanlægger, projektleder og afdelingsledere om den daglige drift og udviklingen af området.
I Drift og Service skaber vi resultater gennem stærke arbejdsfællesskaber, hvor faglighed, tillid og dialog går hånd i hånd. Vi er en teambaseret organisation, hvor medarbejderne har stor medbestemmelse og ansvar, og hvor mange beslutninger træffes tæt på opgaven. Som driftskoordinator understøtter du teamene, skaber overblik på tværs og får ressourcer, planlægning og prioriteringer til at hænge sammen. Du bliver del af et stærkt koordinatorfællesskab med sparring, vidensdeling og fælles problemløsning på tværs af fagområder.
Drift og Service har cirka 270 medarbejdere og en omsætning på omkring 160 mio. kr. Vi varetager vej-, park-, rengørings- og kantinedrift og leverer hver dag service og kvalitet til kommunens borgere og virksomheder. Vi tager socialt ansvar og arbejder med bæredygtige løsninger, der understøtter kommunens ambitioner om ansvarlig og klimabevidst drift.
https://vimeo.com/1074556059
Stillingen er på 37 timer ugentligt med mødested på Hammershusvej 7, Herning. Du refererer til afdelingslederen for vejområdet. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Johnny Knude på telefon 20 67 42 22 eller e-mail dpvjok@herning.dk .
I Herning Kommune lægger vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL . Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.
Hammershusvej 7
7400 Herning
Danmark