Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
FK Distribution A/S søger en distributionsleder til vores Taastrup-kontor, der vil få selvstændigt ansvar for planlægning og distribution af aviser og reklamer i eget område. Du vil arbejde i et 15-personers team og have daglig kontakt til kolleger.
Vi forventer 2-4 års erfaring fra kontor-/koordinationsarbejde eller distributions-/transport-/servicebranchen. Lønpakken inkluderer sundhedsforsikring og pensionsordning, og kontoret ligger tæt ved stationen i Høje Taastrup.
Kan du lide at have ansvar og synes du koordinering, ledelse og udvikling af dit eget distributionsområde i Danmarks førende distributionsvirksomhed lyder som en sjov og spændende udfordring? Har du erfaring som leder samt erfaring fra kontor, detail-, transport- eller servicebranchen og ønsker at skifte spor? Er du struktureret, resultatorienteret og samtidig god til at have flere bolde i luften? Så har vi jobbet til dig på vores kontor i Taastrup.
Vi tilbyder et selvstændigt og ansvarsfuldt kontorjob med en naturlig variation i de daglige opgaver, hvor du løbende bliver stillet over for nye udfordringer både fagligt og personligt. Du får selvstændigt ansvar for distribution af aviser og reklamer i eget distributionsområde.
Du bliver en del af et team på 15 dygtige og engagerede kolleger og vi arbejder inden for normal kontorarbejdstid 8.00 - 16.00.
Vi beskæftiger i stort omfang omdelere under 18 år i vores distribution. Det er derfor afgørende, at du synes ledelse af unge mennesker på distancen lyder som en spændende udfordring, og at du naturligt kommunikerer i øjenhøjde med unge mennesker.
Jobbet er for dig, som synes, at faste rammer og et højt aktivitetsniveau med mange deadlines er spændende og motiverende. Du forstår at bevare overblikket og samtidig huske vigtige detaljer i en - til tider hektisk - hverdag med mange varierende arbejdsopgaver.
Du er samarbejdsorienteret, empatisk og trives med mange kontaktflader.
2-4 års erfaring som kontorassistent, koordinator eller erfaring fra distributions-/transport-, service- eller detailbranchen er et plus. Den rette indstilling og motivation er dog det vigtigste for at få succes i jobbet.
Du vil blive en del af en fremadskuende og entusiastisk virksomhed, hvor der er højt til loftet og plads til alle i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor tingene går stærkt. Vi tilbyder en lønpakke med sundhedsforsikring og pensionsordning, som matcher dine kvalifikationer.
Arbejdsstedet er i vores moderne kontormiljø i Høje Taastrup tæt ved stationen. Vi sørger for lækker frokost- og frugtordning, torsdagskage og kaffe ad libitum fra vores café. Herudover har vi træningsfaciliteter i eget motionsrum samt diverse fællesarrangementer året rundt.
Vi holder samtaler løbende og tiltrædelse er snarest muligt. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
FK Distribution formidler tilbudsaviser, gratisaviser og kataloger til den fysiske postkasse og giver forbrugeren mulighed for at skræddersy sit egen reklamesæt via NejTak+ ordningen. I FK Distribution er vi alle eksperter, der sikrer aktuelle og målrettede tilbud til forbrugerne. Vi har et stærkt fællesskab, respekt for forskellighed og en stor passion for det vi laver.
FK Distribution ejer minetilbud, en digital platform for tilbudsaviser og kataloger. FK Distribution beskæftiger 350 medarbejdere i Taastrup, Tilst, Esbjerg og Svendborg, er et datterselskab i den børsnoterede koncern North Media A/S.