Una candidatura su misura per questa offerta di lavoro — un curriculum e una lettera di presentazione personalizzati, perfettamente in linea con l'annuncio.
Skatteforvaltningen i Aarhus søger en datakonsulent til at understøtte data-drevne beslutninger ved grænsestregen og direktionen. Du omsætter store datamængder til dataprodukter og udvikler Power BI-rapporter, samtidig med at du underviser kolleger i datarapporter og bidrager til governance og datamodenhed.
Vi lægger vægt på systematik, samarbejde og brugercentreret dataoplevelse, og du får onboarding med e-learning og sidemandsoplæring.
Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé
Vil du være med til at understøtte, at både Toldstyrelsens direktion og dine kolleger på grænsestregen kan træffe datadrevne beslutninger? Trives du i spændet mellem forretning og it-understøttelse, og kan du omsætte store datamængder til lettilgængelige dataprodukter, der giver indsigt? Så er du måske vores nye kollega.
I Toldstyrelsens datateam understøtter vi hele styrelsen på dataområdet og arbejder for en stadig mere datadrevet styrelse. Det gør vi blandt andet ved at udvikle datarapporter, som bruges både strategisk og operationelt lige fra direktionsgangen og helt ud til grænsestregen.
Teamet løser derudover en bred vifte af opgaver, som du også får mulighed for at bidrage til. Det kan fx være test af data fra nye systemer, udvikling af styrelsens datamodenhed og datagovernance.
Datateamet er en del af kontoret Forretningsudvikling og består af en souschef og ti medarbejdere, som arbejder med data hele vejen fra udtræk ved kilden til implementering af en færdigudviklet rapport. I Forretningsudvikling får du også kolleger, der arbejder med it-udvikling, procesoptimering og porteføljestyring.
Din uddannelse er ikke afgørende, og du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring med lignende opgaver.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har arbejdet med SQL og Power BI og har erfaring med eller kendskab til at arbejde med begrebsmodeller og logiske datamodeller.
Det er vigtigt, at du har et stærkt end-to-end-fokus i udviklingen af dataprodukter. Det vil sige, at du både kan afdække og forstå behov, kan omsætte behovene til dataløsninger og kan implementere løsningerne hos brugerne. Du skal kunne dykke ned i kildedata og sammen med dine toldfaglige kolleger finde frem til de processer, hvor det giver værdi at indarbejde data.
Det er desuden vigtigt, at du har lyst til og flair for at forstå dine toldfaglige kollegers opgaver, så teamet bliver en attraktiv sparringspartner i udviklingen af en mere datadrevet Toldstyrelse.
Toldstyrelsen har ca. 800 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I staben arbejder vi hver dag ambitiøst på at understøtte styrelsens kerneopgaver, og vi samarbejder på tværs af hele organisationen om konstruktive løsninger. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser. Som en del af din onboarding vil du deltage i både e-læring og sidemandsoplæring og evt. anden intern undervisning.
I Forretningsudvikling værdsætter vi stor selvstændighed i arbejdet, fleksibilitet og gode udviklingsmuligheder. Vi hjælper hinanden og har en uhøjtidelig og humoristisk omgangtone kombineret med en dyb respekt for vores faglighed og opgaver.
Lyseng Allé 1
8270 Højbjerg
Danmark