Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Fødevarestyrelsen søger en Data Scientist til ML-teamet, der kan arbejde tæt sammen med forretningen om at identificere og udvikle ML-løsninger i praksis. Rollen kræver evne til at definere opgaver, afstemme forventninger og prioritere arbejde sammen med kolleger, ledere og interessenter.
Du vil arbejde med modeludvikling, dataanalyse, compliance-dokumentation og projektkoordination samt formidle resultater bredt i organisationen og støtte GDPR, informationssikkerhed og AI-forordningen.
Vil du arbejde med Machine Learning i en offentlig styrelse, hvor løsninger skal fungere i praksis og understøtte en vigtig samfundsopgave - så er det måske dig, vi søger.
Vi søger en Data Scientist til Fødevarestyrelsens Machine Learning team (ML-team). Vi søger dig, som kan arbejde tæt sammen med forretningen om at identificere, afgrænse og udvikle ML-løsninger, og som trives med at arbejde i en kontekst, hvor problemstillinger ofte skal formes og modnes i fællesskab.
Som Data Scientist har du ansvar for afgrænsning af opgaver, forventningsafstemning og faglig prioritering i samarbejde med kolleger, din leder, forretningen og interessenter.
Du vil arbejde med opgaver fra modeludvikling og dataanalyser til compliance-dokumentation, faglig rådgivning og projektkoordinering.
Du får dermed en central rolle i at:
Vi søger en profil, der bliver motiveret af at skabe værdi over tid, og som er komfortable med, at fremskridt opstår gennem grundigt forarbejde, dialog og prioritering.
Som person er du udadvendt, proaktiv, initiativrig og lyttende. Du formår at skabe gode relationer internt såvel som eksternt. Du er samarbejdsorienteret og bidrager til at rammesætte opgaverne samt formår at prioritere din tid.
Vi forestiller os, at du:
Erfaring med arbejde i større organisationer eller offentlige myndigheder er en fordel.
I ML-teamet har vi siden 2019 arbejdet med udvikling, implementering og drift af ML-løsninger, der understøtter styrelsens kontrol og vejledningsopgaver. Det er et mindre team, hvor vi arbejder med hele værdikæden fra problemforståelse og dataanalyse til modeudvikling, drift og dokumentation.
Vi er en del af Data og Forretningsanalyse, som består af data scientists, dataspecialister, Power BI-udviklere og forretningsudviklere. Vi arbejder i et miljø præget af høj faglighed, åbenhed, tillid og stor indflydelse på de løsninger, vi udvikler.
Vi har i dag én ML-løsning i produktion og arbejder løbende med videreudvikling samt opstart af nye initiativer. Udviklingen foregår i en offentlig kontekst med høje krav til dokumentation, compliance og samarbejde på tværs af organisationen. En væsentlig del af vores arbejde består i at skabe klarhed, prioritering og fælles forståelse før løsninger kan realiseres.
Vi ser ind i en fremtid, hvor vi forventer en større efterspørgsel på ML-løsninger fra klassiske prædiktionsmodeller til generative sprogmodeller til forskellige domæner.
Der er brug for dig pr. 1. december 2026. Samtaler finder sted løbende.
Ansættelsen sker efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer.
Stillingen er en fuldtidsstilling som fuldmægtig med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer ugentligt og med tjenestested i Glostrup.
Afhængig af din erfaring og dine kvalifikationer er der mulighed for ansættelse som specialkonsulent.
Du kan læse mere om at arbejde i Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk/job.
Fødevarestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Vi arbejder for en bæredygtig fødevareproduktion med fokus på sikre fødevarer og sunde dyr. Vi står bl.a. bag de velkendte smiley-kontroller i cafeer og restauranter, holder øje med dyrenes sundhed og velfærd og har ansvaret for de officielle kostråd til befolkningen.
Vi er i alt ca. 1800 medarbejdere og tæller alt fra jurister, dyrlæger og it-specialister til tilsynsførende, laboranter og kontoransatte fordelt over hele landet. Mindst én ting har vi til fælles: Vi arbejder for føden.
Læs mere på Fødevarestyrelsen.dk