Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Læger uden Grænser søger en Data Analyst studentermedhjælper til vores danske kontor i København. Du vil arbejde med analyse, KPI-rapportering og udvikling af dashboards i Power BI samt dataplatformen Microsoft Fabric sammen med Fundraising Tech & Data-teamet.
Du får mulighed for at arbejde tværfagligt i en international NGO, hvor data-drevet beslutningstagen og AI/ML er centrale elementer i vores kampagner og resultater til patienters gavn. Stillingen er deltids og tilpasses eksamensplanen.
Læger uden Grænser arbejder i mere end 70 lande over hele verden, hvor vi sikrer akut medicinsk nødhjælp til mennesker i krigs- og katastrofeområder.
Vi leder lige nu efter en studentermedhjælper til vores danske kontor. Du skal være med til at sikre, at vi får de bedst mulige resultater af vores fundraisingkampagner, så vi kan sende så mange penge som muligt til det vigtige nødhjælpsarbejde, vores læger og sygeplejersker udfører i felten.
I tæt samarbejde med vores data analyst kommer du til at arbejde med analyse, KPI-rapportering og udvikling og vedligeholdelse af dashboards i Microsoft Power BI. Du vil også arbejde med vores dataplatform, som er en Microsoft Fabric-løsning. Dine kolleger vil være fundraiserne i afdelingen og vores Fundraising Tech & Data team.
Det er et strategisk fokus for os at arbejde data driven for at opnå det bedst mulige resultat af vores fundraisingindsats, og vi tager løbende nye værktøjer i brug, herunder AI og machine learning.
Vi arbejder med store datamængder, har store ambitioner og er et lille team, så jobbet giver gode muligheder for at få indflydelse på løsningerne og gøre en forskel.
Sammen med vores dataanalyseteam skal du:
Det forventes ikke, at du på egen hånd kan alt på listen, men du skal have viljen og interessen for området og gerne basis-kompetencer.
Du vil referere til vores CRM & Data Manager, Tina Køster Fogelberg. Stillingen er placeret i vores Fundraising Tech team, hvor ansvaret for tech, data og analyse ligger, men du kommer til at samarbejde med hele fundraisingafdelingen – og resten af kontoret.
Jobbet er en deltidsstilling på 12 timer/uge, evt. mere. Arbejdsstedet er Læger uden Grænsers kontor på Strandlodsvej 44, København S.
Læger uden Grænser er meget omkostningsbevidste og ikke lønførende. Dine løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til Læger uden Grænsers gældende lønramme.
Ønsket tiltrædelse snarest muligt.
Læger uden Grænser (MSF) er en privat, international humanitær organisation, der yder akut lægehjælp til mennesker, som er truet af katastrofer, konflikter og epidemier, eller som ikke har adgang til et sundhedsvæsen. Vi hjælper hvert år millioner af mennesker verden over. Vi hjælper, hvor behovet er størst. Uanset hvem vores patienter er, og hvor de kommer fra. Vi værner om vores neutralitet og uafhængighed, men fortæller om de forhold, vi er vidne til, for at forbedre patienternes vilkår. I 1999 modtog vi Nobels Fredspris som en anerkendelse af vores arbejde.
Hos Læger uden Grænser ønsker vi en rummelig og inkluderende kultur med plads til forskellighed på arbejdspladsen. Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.