Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Hillerød Kommune søger dagplejer til pasning i Skævinge/Meløse med ansættelse snarest. Du bliver en del af område Trollesminde og arbejder selvstændigt i dit eget hjem med støtte fra 20 fagligt engagerede dagplejere, 2 tilsynsførende pædagoger og 1 leder.
Derudover mødes du ugentligt i en legegruppe på 6 dagplejere og deres børn. Dagplejens åbningstid er mandag–torsdag 7–16.45 og fredag 7–16. Ansøgningsfrist er 4. januar 2027.
Brænder du for at give børn i alderen 0-3 år en tryg og meningsfuld dagligdag fyldt med glæde, omsorg, leg og udvikling? Så er du måske vores nye dagplejer.
Hvordan er det at være dagplejer i Hillerød Kommune:
Som dagplejer arbejder du i et trygt overskueligt miljø, hvor nærvær, omsorg og forudsigelighed er nøgleord. Som dagplejer skaber du rammerne for et attraktivt børne- leg- og læringsmiljø i eget hjem.
Vi hjælper dig godt i gang. Dagplejen stiller bl.a. legetøj, barnevogn, børnestole og andet nødvendigt udstyr til rådighed.
Som dagplejer kan du have op til 4 børn indskrevet i alderen 0-3 år. Du bliver en del af område Trollesminde, som består af:
Derudover bliver du tilknyttet en legegruppe med 6 dagplejere og deres børn, som mødes ugentligt. Dagplejens åbningstid er mandag - torsdag Kl. 7 - 16.45 og fredag kl. 7 - 16.
Du bliver samtidig en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor kolleger og tilsynsførende pædagoger tilbyder løbende sparring og vejledning i det pædagogiske arbejde. Vores fælles fundament er den styrkede pædagogiske læreplan.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA. Det er en betingelse for ansættelse, at du kan fremvise straffeattest. Derudover indhentes børneattest efter § 36 på dig, ægtefælle/samlever samt hjemmeboende børn over 15 år.
Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere om jobbet som dagplejer:
Annemette Jacobi-Vest, Leder af Dagplejen, telefon 72 32 51 27.
Lone Gøtzsche , Tilsynsførende pædagog, telefon 72 32 51 22.
Vi glæder os til at høre fra dig og modtage din ansøgning.
4. januar 2027
Snarest efter frist
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Vibekevej 12, st th
3400 Hillerød
Danmark