Consigue una respuesta de este empleador
Tu currículum y tu carta de presentación, adaptados exactamente a lo que buscan contratar.
Herning Kommune søger dagplejer til Vildbjerg, hvor du arbejder hjemme og følger børnene i deres udvikling gennem leg og læring. Du får støtte fra en mentor og en dagplejekonsulent og deltager i et stærkt fagligt fællesskab.
Åbningstiden ligger mellem 06:00–18:00, med fokus på balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomsten, med lokale tillæg og ICDP-uddannelse.
Vil du gøre en forskel for de yngste børn?
Så er det måske dig, vi søger som dagplejer i Vildbjerg.
Som dagplejer bliver du en vigtig del af små børns hverdag. Du følger deres udvikling tæt og skaber trygge rammer for leg, læring og fællesskab. Samtidig får du stor indflydelse på din arbejdsdag og mulighed for at skabe en hverdag med balance mellem arbejdsliv og privatliv.
En landsdækkende undersøgelse viser, at dagplejere er blandt de faggrupper, der oplever størst arbejdsglæde. Det forstår vi godt. Hver dag bliver du mødt af nysgerrige børn, som glæder sig til at udforske verden sammen med dig, hvad enten det er i haven, på legepladsen eller på tur i lokalområdet.
Selvom du arbejder i dit eget hjem, bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab.
Du mødes jævnligt med dine kolleger i legestuegrupper, hvor I deler erfaringer og sparrer om hverdagen. Derudover får du støtte fra en mentor i opstartsperioden, en dagplejekonsulent samt din tillids- og arbejdsmiljørepræsentant.
Vi sørger for, at du får en god start med en introdag og tæt støtte i den første tid, så du føler dig godt klædt på og kommer godt i gang i rollen som dagplejer.
Erfaring som dagplejer er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lysten og engagementet.
Åbningstiden er 48 timer om ugen og fastlægges inden for tidsrummet kl. 06.00-18.00 ud fra familiernes behov. Typisk ligger åbningstiden mellem kl. 06.30-16.30 mandag til torsdag og kl. 06.30-14.30 fredag.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for dagplejere.
I Herning Kommune lægger vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.