Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Silkeborg Kommune søger en daglig leder til Borger Eget Hjem, der vil styrke faste tværfaglige teams og udvikle helhedspleje tæt på borgere og medarbejdere. Du leder to ledere i et lokalt fællesskab og bidrager til høj faglighed og løbende forbedringer.
Du får en central rolle i videreudviklingen af helhedsplejen, hvor borgerens ønsker og livssituation sættes i centrum, og hvor planlægning og lønadministration kommer i spil. Ansættelsen følger overenskomst og lokal løndannelse.
I Borger Eget Hjem styrker vi ledelsen tæt på medarbejderne og borgerne. Som led i implementeringen af faste teams og den forsatte udvikling af vores organisation udvider vi med flere daglige ledere. Derfor søger vi en daglig leder, der sammen med medarbejdere og ledelseskollegaer vil være med til at styrke samarbejdet på tværs af fagligheder, understøtte høj faglig kvalitet i opgaveløsningen og sætte retningen for den forsatte udvikling.
Borger Eget Hjem er en del af Sundhed og Omsorg i Silkeborg kommune. Vi yder pleje, behandling, omsorg, rehabilitering og træning til hjemmeboende borgere og har fokus på at sikre gode og sammenhængende forløb. Samtidig arbejder vi målrettet med at etablere og udvikle faste tværfaglige teams, hvor borgernes ønsker, ressourcer og livssituation er omdrejningspunktet for indsatsen.
Vi Tror På, At De Bedste Løsninger Skabes i Tæt Samarbejde Mellem Borgere, Pårørende Og Medarbejdere. Derfor Arbejder Vi Med Afsæt i Sundhed Og Omsorgs Kerneopgave
Vi samarbejder med borgeren om at styrke sundhed og fremme borgerens selvstændige og meningsfulde liv.
Som daglig leder skaber du retning, sammenhæng og trivsel i hverdagen. Du er både tæt på medarbejderne og opgaven og bidrager til en kultur præget af faglighed, ansvarlighed og løbende forbedringer. Sammen med medarbejdere og lederkollegaer er du med til at kerneopgaven løses med høj kvalitet og med borgeren i centrum.
Du får din daglige base på Gormsvej 1 i Voel og bliver en del af et lokalt lederfællesskab med to andre ledere, hvor sparring, samarbejde og fælles ansvar er en naturlig del af hverdagen. Samtidig bliver du en del af et stærkt lederfællesskab på tværs af Borger Eget Hjem med i alt 18 ledere, der sammen bidrager til udvikling, vidensdeling og fælles løsninger på tværs af organisationen.
I dag består Gormsvej 1 i Voel af to hjemmeplejegrupper og én sygeplejegruppe. Fra starten af 2027 organiseres disse i tre tværfaglige helhedsplejegrupper. Som daglig leder får du ansvaret for én af grupperne og får derfor sammen med medarbejderne en helt central rolle i udviklingen af den tværfaglige helhedspleje.
Helhedsplejegruppen består af to tværfaglige teams med i alt ca. 30 medarbejdere, herunder kompetencesygeplejersker, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt ufaglærte. Den dækker både dag- og aftenvagt, og ambitionen er at skabe et stærkt, robust og tværfagligt arbejdsfællesskab præget af høj faglighed, trivsel og arbejdsglæde.
Sejsgruppen dækker geografisk Sejs, Linå, Laven Mollerup og Resenbro.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt 12. november 2026, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde 24. november 2026. Går du videre til 2. samtale skal du udfylde et personprofil og får en tilbagemelding på denne inden 2. samtale.
Tiltrædelse 1. januar 2027 eller efter aftale.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.