Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Visma e-conomic søger en Customer Success Specialist, der brænder for proaktiv rådgivning og at guide kunder gennem onboarding, aktivering og migreringer via telefon og online møder.
Du vil eje egne mål og pipelines, samarbejde tæt med CS Managers om kampagner og sikre høj adoption og kundetilfredshed. Vi tilbyder et hybridt arbejdsmiljø, sundhedsforsikring og pension samt sociale events.
Kunne du tænke dig at yde proaktiv rådgivning med WOW-effekt, samtidig med at du eksekverer på komplekse onboarding-, aktiverings- og migreringsforløb? Så er du måske vores nye specialist! Vi guider dig til at blive mester i vores platform, så du via telefonen eller online møder kan se muligheder, fjerne opstartsbarrierer og sikre hurtig succes og adoption for vores kunder.
Brænder du for at skabe ekstraordinære kundeoplevelser, og motiveres du af dyb, faglig rådgivning? Trives du i et energisk og uformelt arbejdsmiljø, hvor du tager ejerskab over kundecases, og hvor vi kombinerer højt humør med høje ambitioner? Så er du den kollega, vi søger til Customer Success på Planet WOW!
Du bliver en del af et team, hvor vi er faglige og kommunikative nørder på den gode måde. Hos os er der højt til loftet og plads til forskellighed - uanset om du bruger din fritid på lystfiskeri, krea-projekter eller noget helt tredje. Vi tror på, at alle bidrager med noget unikt, og at en god hverdag handler om både tryghed, arbejdsglæde og gode grin.
Vi fokuserer på at udvikle os sammen gennem en stærk feedbackkultur. Vi løfter i flok, sparrer om komplekse systemopsætninger, adoptionsforløb og datamigreringer og hjælper altid hinanden godt i mål med kundernes onboarding. Vi har en stærk uformel holdånd og stor respekt for både vores kunder og hinanden. Vi elsker at fejre vores sejre og komme hinanden ved - hvad enten det er over frokosten i kantinen, til en fredagsbar eller til et af de mange sociale events i teamet, i e-conomic eller på tværs af Visma.
Som Customer Success Specialist får du en central og alsidig rolle med fuldt ejerskab over egne mål, pipelines og cases. Du rådgiver kunderne proaktivt over telefonen og skærmen og følger dem helt til dørs i systemopsætningen.
Lad os slå fast med det samme: Vi laver ikke kold kanvas. Du arbejder struktureret med opsøgende kontakt ud fra målrettede lister og adoptionskampagner rettet mod eksisterende kunder, som allerede kender e-conomic, men som har brug for hjælp til at komme ordentligt i gang og at tage det næste skridt i at udnytte systemets mange muligheder. Du arbejder tæt sammen med vores Customer Success Managers, som designer de projekter og kampagner, du eksekverer på.
37 timer om ugen, mandag til torsdag 8:30 til 16:30 og fredag 8:30 til 16:00.
Vi søger en specialist, der trives i et dynamisk og engageret team, og som motiveres af den gode kundedialog og høj faglighed.
Et kæmpe plus (men ikke et must):
Har du allerede erfaring med e-conomic og e-conomic Løn, er det en stor fordel. Det er dog ikke et krav - vi skal nok lære dig platformen at kende fra A til Z! Erfaring med datamigrering eller en baggrund fra en SaaS-virksomhed er også et plus.
Du modtager en bekræftelsesmail, når du har sendt din ansøgning, men tjek også gerne dit spamfilter for en sikkerheds skyld.
Vi gennemgår ansøgninger løbende og inviterer kandidater til samtaler efterhånden.
Hvis alle samtaler falder på plads, følger vi typisk op med to referenceopkald som en del af processen.
Har du nogle spørgsmål?
Ræk ud til Josephine på josephine.christensen@visma.com