Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Viaplay Group i København søger en Creative Sales Manager til Ad Sales. Rollen fokuserer på at udvikle og sælge kommercielle partnerskaber på tværs af Viaplays platforme med sport, underholdning og live oplevelser.
Du identificerer muligheder i sport, indhold og profiler og omsætter dem til kreative løsninger for kunder og bureauer. Du bygger relationer til direkte kunder og mediebureauer og tager ansvar fra idé til endelig aftale, i tæt samarbejde med kolleger på tværs af Viaplay.
Vil du være med til at skabe nogle af Danmarks stærkeste kommercielle partnerskaber inden for sport, underholdning, streaming, sociale medier og live oplevelser?
Hos Viaplay samler vi millioner af danskere omkring de største sportsøjeblikke og de mest populære underholdningsformater. Vi har rettigheder til blandt andet Formel 1, Premier League, Bundesligaen, 3F Superliga og UEFA Champions League, samtidig med at vi står bag nogle af Nordens stærkeste underholdningsuniverser som for eksempel Robinson Ekspeditionen, MasterChef og Paradise Hotel.
Nu søger vi en kommerciel profil til det team i Ad Sales der arbejder med kommercielle partnerskaber, som kan være med til at udvikle og sælge kreative løsninger til både eksisterende og nye partnere.
Dette er ikke kun en klassisk salgsrolle. Det er en rolle for dig, der motiveres af at udvikle idéer, bygge relationer og skabe partnerskaber, der går langt ud over traditionelle medieløsninger.
Som Creative Sales Manager bliver du en central del af det team der arbejder med kommercielle partnerskaber.
Du skal udvikle og sælge kommercielle partnerskaber på tværs af Viaplays platforme og produkter med særligt fokus på vores sportsrettigheder, underholdningsuniverser og nye kommercielle muligheder.
Sammen med resten af teamet skal du hjælpe annoncører med at aktivere deres brand på tværs af Viaplays mediesystem og skabe løsninger, der skiller sig ud fra traditionelle annoncekøb.
Udvikle og sælge kreative partnerskaber
Du identificerer mulighederne i vores sport, indhold og profiler og omsætter dem til kommercielle løsninger for kunder og bureauer.
Du opbygger og udvikler relationer til både direkte kunder og mediebureauer og bliver en naturlig sparringspartner på de kommercielle ansvarsområder i teamet.
Du tager ansvar for projekter fra den første idé til den endelige aftale og sikrer fremdrift undervejs.
Du arbejder tæt sammen med kolleger i Ad Sales samt teams på tværs af Viaplay, herunder Sport, Content, Marketing og MarCom.
Du er med til at udvikle nye kommercielle initiativer inden for eksempelvis influencere, sociale medier, live events og vodcasts.
Vi forestiller os, at du har erfaring fra mediebranchen, sportsverdenen, et bureau eller andre kommercielle miljøer, hvor relationer, kreativitet og salg går hånd i hånd.
Måske arbejder du allerede med tv, streaming, sponsorater eller partnerskaber.
Det vigtigste for os er dog ikke nødvendigvis, hvor du kommer fra.
Vi leder efter en person med energi. En person der ikke venter på, at mulighederne kommer, men som selv er med til at skabe dem.
Du motiveres af at få ting til at ske, sætter tempo i projekter og trives i et miljø, hvor idéer hurtigt omsættes til handling.
Du er typen, der følger op, driver processen fremad og sikrer, at gode idéer også bliver til forretning.
Du bliver en del af det team i Ad Sales der arbejder med kommercielle partnerskaber, som arbejder i krydsfeltet mellem salg, sport, indhold og forretningsudvikling.
Hos os får du mulighed for at arbejde med nogle af Danmarks stærkeste sportsrettigheder og mest attraktive medieplatforme, samtidig med at du får stor frihed til at udvikle nye idéer og kommercielle koncepter.