Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Let's Go Live i Aarhus søger en Client Growth Manager til at drive og udvikle kunders live shopping- og social commerce-strategier. Du bliver en tæt sparringspartner, der sikrer vækst gennem planlægning, eksekvering og løbende optimering.
Du håndterer 2–5 års erfaring og evner at balancere strategi, operation og kundepleje for at levere målbare resultater og stærke relationer til førende brands og retailers.
Vil du arbejde tæt med nogle af Danmarks stærkeste brands – og samtidig blive en del af en arbejdsplads, hvor der er kort vej fra idé til handling, stort ansvar fra start og masser af mulighed for at udvikle dig?
Hos Let's Go Live søger vi en profil, der vil være med til at drive og udvikle nogle af vores vigtigste kunder inden for live shopping og social commerce. Det her er ikke bare endnu en bureau-rolle. Det er en mulighed for at komme ind i en virksomhed, der er med til at forme et format i rivende udvikling – og hvor du får reel indflydelse på både kunder, performance og måden, vi arbejder på.
Du får din egen kundeportefølje blandt virksomheder som Elgiganten, BabySam, DBU, MediaMarkt, Salling Group, Ecooking, Kop & Kande, Lekekassen og Tivoli Friheden. Din rolle er en udvidet projektlederrolle med stort ansvar, tæt kundedialog og direkte impact.
Du driver live shopping-projekter fra A til Z – fra planlægning og mødefacilitering til konceptudvikling, performanceopfølgning og løbende rådgivning. Du bliver kundernes tætte sparringspartner og er med til at sikre, at deres live shopping-setup hele tiden bliver skarpere, stærkere og mere værdiskabende.
Samtidig bliver du en del af et ambitiøst og energisk team i Aarhus, hvor vi arbejder tæt sammen, lærer hurtigt og har høje ambitioner på både egne og kundernes vegne. Hos os får du ikke lov til at gemme dig i et hjørne. Til gengæld får du ansvar, udvikling og muligheden for at sætte et tydeligt aftryk.
Let's Go Live arbejder med nogle af Europas største brands, er i frontlinjen af udviklingen inden for content, community og commerce og er blandt andet nomineret til Dansk Erhvervs E-handelspris i 2026. Vi er en specialiseret virksomhed med et stærkt fagligt miljø – og samtidig en del af et større setup med tætte samarbejder og stærke partnerskaber, blandt andet med den markedsledende software Sprii.
Vi forestiller os, at du har 2–5 års erfaring fra en rolle, hvor du både driver projekter, udvikler kunder og skaber resultater.
Du kommer måske fra bureau, ecommerce, retail, content, social media eller performance marketing. Det vigtigste er ikke, at du har lavet præcis det samme før – men at du har drive, kan tage ansvar og motiveres af at være tæt på kunderne og skabe fremdrift.
Fordi du hos os får mere end bare en titel.
Du får mulighed for at arbejde med nogle af de mest spændende brands i markedet og være med til at drive en disciplin, der stadig er i stor udvikling. Du kommer tæt på beslutningerne, tæt på kunderne og tæt på de resultater, vi skaber. Der er kort vej til ansvar, kort vej til indflydelse og kort vej til personlig udvikling.
Det er en oplagt rolle for dig, der måske sidder i en større organisation eller et bureau i dag og gerne vil et sted hen, hvor du kan mærke dit arbejde tydeligere, få mere ansvar og være en del af et miljø med høj fart, stor tillid og stærke ambitioner.