A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Klædeskabet.dk styrker sin ledelse med en erfaren COO fra Marta du château A/S. Du får ansvaret for Klædeskabet.dk og de øvrige internationale webshops og bliver en central del af ledergruppen sammen med CEO, CCO og finansdirektøren.
Du har dokumenteret erfaring med e-handel og stærk kommerciel forståelse, og du driver vækst gennem digitale kanaler og et stærkt team i en kultur med højt tempo og lav formalia.
Du har erfaring med at skabe resultater inden for e-commerce. Du ved, hvad der driver omsætning og indtjening, og du kan se mulighederne for at udvikle en digital forretning. Nu får du muligheden for at bringe din erfaring i spil i en virksomhed, hvor fundamentet er stærkt, ambitionerne store og vejen fra idé til handling kort.
Klædeskabet.dk er en succesfuld webshop med smart modetøj til rimelige priser. Webshoppen er en del af Marta du château A/S, som gennem flere år har skabt en sund forretning med solid vækst og indtjening. En stor del af succesen skyldes virksomhedens evne til at forstå kunden og handle hurtigt. Med tætte samarbejder med italienske producenter og korte beslutningsveje kan Marta du château få nye varer fra idé til lager på få uger. Hastighed er ganske enkelt en del af virksomhedens DNA.
Nu søger de en erfaren profil, der kan være med til at finde og indfri det næste vækstpotentiale for Klædeskabet.dk.
Som COO får du det overordnede ansvar for Klædeskabet.dk og virksomhedens øvrige internationale webshops. Du får otte dygtige og dedikerede medarbejdere inden for bl.a. SoMe, kundeservice og digital marketing i dit team. Du bliver samtidig en del af virksomhedens ledergruppe sammen med CEO, CCO, økonomichefen og lagerdirektøren. Her får du en central rolle i den samlede forretningsudvikling, og bliver en tæt sparringspartner for ejerlederne.
Din første opgave bliver at lære forretningen og organisationen at kende og identificere, hvor næste naturlige udviklingstrin ligger. Der skal ikke revolutioneres, men bygges videre på det, der allerede fungerer. Du får stor indflydelse på den digitale retning og ansvaret for at omsætte muligheder til resultater. Det handler bl.a. om at:
Der er kort fra idé til beslutning, og mulighed for at investere, når de rigtige muligheder viser sig.
Vi forestiller os, at du i dag har ansvaret for en mellemstor webshop eller digital forretning inden for mode, tekstil, boliginteriør, møbler eller lignende livsstilsprodukter.
Du har dokumenterede resultater med e-commerce og en stærk kommerciel forståelse. Du kender mekanismerne bag en webshop, forstår sammenhængen mellem sortiment, marketing, trafik, konvertering og bundlinje og følger med i nye digitale muligheder.
Du er både strategisk og operationel. Du har lyst til at sætte retningen, men også til selv at dykke ned i detaljerne og drive de projekter, der skal skabe resultater. Som leder motiveres du af at involvere og udvikle dine medarbejdere, og du ved, at et stærkt team skaber de bedste resultater.
Hos Marta du château møder du en frisk og imødekommende organisation med en uformel kultur og stor handlekraft. Her bruger man ikke tiden på lange PowerPoints, men på at forstå kunden, finde løsninger og få tingene til at ske.
Du får dygtige kolleger, stor frihed og mulighed for at præge både din egen rolle og virksomhedens udvikling.
Her får du muligheden for at bringe din erfaring i spil, få en plads ved bordet når der skal træffes beslutninger, og være med til at skabe næste kapitel i en succesfuld digital forretning.