Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Børn og Unge—Vejle Kommune søger en chefkonsulent til faglig koordinering og udvikling af personaleteamet. Du vil være faglig leder for personaleassistenter og konsulenter og hjælpe ledere med personalejuridiske spørgsmål.
Stillingen kræver stærk rådgivning, struktur og evne til at udvikle teamet. Ansættelsen indebærer tæt samarbejde med HR og ledelsen i kommunen.
Bliv den faglige drivkraft, der sikrer stærk og sammenhængende rådgivning til lederne i Børn og Unge, Vejle Kommune
Vil du være med til at løfte kvaliteten i vores rådgivning? I Børn og Unge arbejder vi hver dag for at skabe de bedste rammer for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Det kræver dygtige ledere på vores skoler, institutioner og i staben. Derfor har vi et stærkt personaleteam, som understøtter lederne i håndteringen af personalejura, personaleledelse og vanskelige personalesager.
Du bliver faglig leder for et stærkt personaleteam bestående af personaleassistenter, personalekonsulenter, en forhandlingskonsulent og en personalejurist. Personaleledelsen ligger hos chefen for Personale og Økonomi. Din opgave er at sætte den faglige retning, koordinere opgaverne og understøtte udviklingen af teamets kompetencer og opgaveløsning. Omkring 70 % af din tid vil være rettet mod faglig sparring, vejledning, koordinering og udvikling af teamet. De resterende 30 % vil du selv arbejde med de mest komplekse og principielle personalesager og i travle perioder almindelige driftsopgaver.
Vi lægger stor vægt på dine personlige egenskaber. Du er fagligt stærk, men også venlig, imødekommende og opsøgende. Du møder andre med respekt og nysgerrighed og har en naturlig lyst til at hjælpe kolleger og ledere med at finde gode løsninger. Du er sikker i din rådgivning, men er også optaget af at finde fælles gode løsninger.
Personaleteamet er en del af staben, hvor vi brænder for at løse vores opgaver med høj kvalitet. Vi stræber efter det gode arbejdsmiljø i en flad organisation, hvor der er gode muligheder for samarbejde og sparring med kolleger. Derudover stræber vi efter at være en forvaltning med høje ambitioner, god ledelse og motiverede medarbejdere, der hver dag er med til at gøre en synlig forskel for børn, unge og familier i Vejle Kommune. Personaleteamet består af personaleassistenter, personalekonsulenter, en forhandlingskonsulent, en personalejurist og en chefkonsulent. Sammen understøtter vi ledere på tværs af hele Børn og Unge og bidrager til, at de kan lykkes med deres ledelsesopgave.
Hos os får du mulighed for at præge, hvordan vi som forvaltning understøtter ledere på tværs af dagtilbud, skoler, specialområdet og staben. Der er højt til loftet, stor frihed til at påvirke arbejdsgangene og kort vej fra idé til handling. Samtidig får du en bred og varieret opgaveportefølje og adgang til stærk sparring fra både kolleger, chefer i Børn og Unge samt Vejle Kommunes centrale HR-afdeling.
Løn efter gældende overenskomst.
Den 15. november 2026.
1. samtale: Den 20. november 2026. 2. samtale: Den 25. november 2026.
Du er velkommen til at kontakte Line Berner, hvis du har lyst til at høre mere om stillingen. Send gerne en sms på tlf. 2328 9339, at du gerne vil ringes op.
Læs mere om os og mød vores medarbejdere: Job med børn - Vejle Kommune
Ansættelse sker efter overenskomst for akademikere ansat i kommuner, § 3-6 om lønfastsættelse. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 53.926 kr. / ligger i intervallet 53.926 – 60.325 kr. afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.