A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
JOBVejle søger beskæftigelsesrådgivere til Ungeløftet og ungeindsatsen i Vejle. Du vil arbejde tæt sammen med unge for at opnå job eller uddannelse gennem IPS-metoden og koordinere tiltag på tværs af UU, virksomheder og offentlige instanser.
Der er to barselsvikariater på 37 timer/ugen, og du deltager i systematisk sagsforberedelse, samt samtaler og opfølgning for at sikre den rette støtte. Løn efter overenskomst og Ny Løn, start snarest muligt.
Vil du være med til at gøre en forskel for de unge i Vejle?
Vi søger nye kollegaer til Ungeløftet og rådgiverteamet i ungeindsatsen i JOBVejle
Vi er en samlet ungeenhed på Boulevarden i Vejle, der arbejder med både Ungeløftet og den øvrige ungeindsats. I Ungeløftet er vi 14 kollegaer, og i den øvrige ungeindsats er vi i øjeblikket 10 kollegaer.
Fælles for os alle er et stærkt engagement i at hjælpe unge videre i job og uddannelse - og et solidt fagligt fundament med særligt fokus på virksomhederne som vejen til job og udvikling.
Vi er optaget af, at alle unge mødes med en indsats, der er ordentlig, respektfuld og inddrager de unge på deres vej mod nye muligheder i livet.
Vi er desuden en væsentlig aktør i den kommunale ungeindsats (KUI) og arbejder tæt sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), ungdomsuddannelserne, voksenmyndighed, Børn & Unge m.fl.
Et stærkt samarbejde er helt centralt for, at vi kan skabe de bedste forudsætninger for de unge.
Ungeløftet bygger på stærke partnerskaber med virksomheder, organisationer og foreninger, der skaber nye veje til job og uddannelse for unge.
Metodisk er Ungeløftet forankret i IPS.
Du skal arbejde med virksomheder, hvor løntimer ses som et middel til varig beskæftigelse. Du bliver den centrale drivkraft i indsatsen sammen med de unge – med ansvar for både myndighedsarbejdet og samarbejdet med virksomheder.
Kort sagt: Du er selv indsatsen, og du skaber progression i tæt samspil med virksomheder og øvrige aktører omkring den unge.
Du får ansvar for systematiske registreringer, overholdelse af lovgivningen og gennemførelse af samtaler, hvor job og uddannelse er i centrum. En vigtig del af rollen er at koordinere indsatser på tværs - så de unge får den rette støtte på vejen mod beskæftigelse eller uddannelse.
Du beskriver og forbereder sager til f.eks. fleksjob eller FØP, følger arbejdsgange og samarbejder tæt med UU, virksomheder og øvrige partnere i Den kommunale ungeindsats.
De unge har forskellige forudsætninger og udfordringer i forhold til uddannelse og job.
Hos os skal du have en klippefast tro på, at de unge kan komme godt videre - med den rette støtte fra dig og dine kollegaer. Du skal samtidig kunne sætte job og uddannelse tydeligt i fokus i samtalerne – herunder særligt fokus på, hvilke muligheder der findes hos virksomhederne.
Vi tror på, at de unge kan lidt mere, end de selv tror, og at vejen for de fleste går via virksomheder, tætte samarbejder og en vedholdende tro på, at det kan lykkes.
JOBVejle har ca. 270 medarbejdere fordelt på fire forskellige adresser.
Vi arbejder hver dag for at servicere virksomheder med den arbejdskraft, de efterspørger – og for at hjælpe borgerne bedst muligt i forhold til de jobmuligheder, der findes.
Du kan læse mere om os på www.vejle.dk
Der er tale om 2 barselsvikariater på 37 timer/ugen med ansættelse hurtigst muligt eller senest den 1. januar 2027.
Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.
Den forventede startløs på fuld tid og ekskl. pension ligger i intervallet kr. 33.491,5 (løntrin 32) - kr. 37.505,26 (løntrin 38 + grundlønstillæg) i overensstemmelse med overenskomst for administration og IT, samt for kommunalt ansate socialrådgivere og socialformidlere §§3-6 om lønfastsættelse. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.
Vi skal have din ansøgning senest den 13. november 2026.
Vi forventer, at samtalerne finder sted den 19. november 2026.
Du er velkommen til at kontakte afsnitsleder Morten Bundgaard på tlf.: 30 52 96 57