Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
SOSU H søger en leder for Center for Studiestøtte, der kan skabe stærke rammer for elevernes læring og trivsel. Stillingen involverer personaleledelse af SPS-vejledere, læsevejledere og uddannelseskonsulenter samt tæt ledelsessamarbejde i en stor organisation.
Der lægges vægt på dialog, inddragelse og tydelige prioriteringer, samt evnen til at balancere udvikling og stabil drift i et tværgående miljø på SOSU H.
Motiveres du af at udvikle stærke faglige miljøer, der støtter læring, trivsel og gennemførelse? Så er det måske dig, vi søger som leder for Center for Studiestøtte på SOSU H.
SOSU H uddanner fremtidens social- og sundhedsprofessionelle. Med en mangfoldig elevgruppe spiller Center for Studiestøtte en central rolle i at skabe gode forudsætninger for læring, trivsel og gennemførelse gennem målrettede vejlednings- og støtteindsatser.
Vi søger en leder, der kan skabe gode rammer for vores engagerede og fagligt stærke medarbejdere, som hver dag understøtter elevernes læring, trivsel og gennemførelse.
Som leder bliver du en del af Center for Elevrettede Resurser, som ledes af centerchef Pernille Lundberg, og som også består af Center for Uddannelsesadministration og Center for Optag- og Uddannelsesvejledning.
Du bliver en af to ledere i Center for Studiestøtte og indgår i et tæt ledelsessamarbejde med lederkollega Majbrith Schioldan Kusk.
Ansvarsområderne er fordelt geografisk. Du får ledelsesansvaret for indsatserne på SOSU H's afdelinger i Hillerød, Helsingør, Gladsaxe og på Blågårdsgade i København, mens din lederkollega har ansvaret for centerets øvrige afdelinger.
Du får personaleansvar for SPS-vejledere, læsevejledere og uddannelseskonsulenter. Sammen med din lederkollega sikrer du kvalitet, udvikling og fælles retning for studiestøtteindsatsen på tværs af hele SOSU H.
"Vi leder ikke hver vores faglighed. Vi leder et fælles ansvar for, at flere elever lykkes med deres uddannelse."
Majbrith Kusk, Center for Studiestøtte
SOSU H er Danmarks største social- og sundhedsskole. Vi uddanner fremtidens medarbejdere til velfærdsområdet og arbejder hver dag for at skabe de bedste rammer for elevernes læring, trivsel og udvikling.
Sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og de relevante faglige organisationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusive betalt frokostpause, og vi har røgfri arbejdstid. Tjenestestedet er Skelbækgade 1, 1717 København V, men du kan forvente arbejdsopgaver på alle vores adresser i Hovedstadsområdet.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerchef i Center for elevrettede resurser, Pernille Lundberg, på telefon 5164 3664 eller e-mail plu@sosuh.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest søndag den 15. november kl. 12.00. Forventet tiltrædelse er den 1. januar 2027. Vi afholder første samtale onsdag den 18. november. Anden samtale afholdes i løbet af uge 48.
Skelbækgade 1
1717 København V
Danmark