Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Mernild Byg ApS søger en bygggeleder/projektleder til selvstændigt ansvar for egne byggesager fra tilbud til aflevering. Rollen indebærer planlægning, udførelse, økonomi og koordinering af håndværkere.
Du arbejder tæt sammen med ejeren, har frihed under ansvar og mulighed for at udvikle dig gennem digitalisering og AI-drevne arbejdsgange.
Mernild Byg ApS søger en dygtig og struktureret byggeleder/projektleder, der får ansvar for egne bygge- og vedligeholdelsesopgaver fra første besigtigelse og tilbud til planlægning, udførelse, økonomi og aflevering.
Vi leder efter dig, der kan skabe overblik, drive projekterne fremad og sikre, at kvalitet, kunder, medarbejdere og økonomi hænger sammen.
Du kan være en erfaren byggeleder eller projektleder, der ønsker større selvstændighed. Men du kan også være en ambitiøs profil med en stærk byggefaglig baggrund, som er klar til næste skridt og ønsker at udvikle dig ind i rollen.
Hos os får du stor frihed, korte beslutningsveje og tæt samarbejde med virksomhedens ejer. Samtidig får du mulighed for at sætte dit eget præg på både projekterne og den måde, vi arbejder på.
Mernild Byg ApS arbejder primært med facility management, drift og vedligeholdelse, renovering samt mindre og mellemstore fagentrepriser.
Vi arbejder primært for erhvervskunder, herunder større virksomheder, industri- og logistikvirksomheder, offentlige institutioner og professionelle bygherrer. Privatkunder udgør kun en mindre del af vores forretning.
Fælles for vores projekter er fokus på ordentlighed, kvalitet og løsninger, der bliver leveret som aftalt.
Vi har korte beslutningsveje, en uformel omgangstone og en hverdag, hvor der ikke er langt fra idé til handling.
Som byggeleder/projektleder får du selvstændigt ansvar for dine egne byggesager fra start til slut – fra tilbud og planlægning til udførelse, økonomi og aflevering. Rollen er projektorienteret og indebærer ikke det overordnede ansvar for virksomhedens samlede drift.
Du arbejder tæt sammen med ejeren, som selv er aktiv i den daglige drift, på projekterne, i medarbejderledelsen og ude på byggepladserne. I har hver jeres ansvarsområder og koordinerer løbende sager og ressourcer.
På dine egne projekter skaber du sammenhæng mellem tilbud, bemanding, udførelse, kvalitet og økonomi og koordinerer de svende og lærlinge, der arbejder på dine sager. Virksomheden har cirka 15 timelønnede medarbejdere, hvoraf ejeren selv leder arbejdet for omkring en tredjedel. Du har dermed ansvar for bemandingen på dine projekter, ikke det samlede personaleansvar.
Du får administrativ support til blandt andet bogføring og øvrige administrative opgaver, så du kan koncentrere dig om byggesagerne og deres fremdrift.
Vi er åbne for forskellige uddannelses- og erfaringsniveauer. Det afgørende er, at du har et solidt byggefagligt fundament, tager ansvar og kan skabe struktur og fremdrift.
Vi forestiller os, at du:
Har du det faglige fundament, den rigtige indstilling og lysten til at udvikle dig, kan jobbet være dit naturlige næste karriereskridt. Til gengæld forventer vi, at du har ambitionerne om gradvist at kunne drive dine byggesager selvstændigt.
Hos Mernild Byg ApS får du ikke bare endnu en projektlederstilling. Du får en central rolle i en virksomhed, hvor du får frihed, ansvar og reel mulighed for at påvirke hverdagen.
Vi tilbyder:
Kan du se dig selv i rollen, vil vi meget gerne høre fra dig.