Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Søstrene Grene søger en Buying Coordinator som barselsvikariat til at sikre en struktureret og rettidig ordreproces med høj kvalitet. Du får en bred kontaktflade internt og eksternt og bliver en central del af indkøbsafdelingen i Aarhus.
Du vil arbejde med ordreplacering, opfølgning og datahåndtering i teamet, og du drives af at skabe overblik og holde informationerne ajour på det rette tidspunkt. Ansættelsen er 37 timer/ugen og starter 1. november for ca. 10 måneder.
Location:
Aarhus C, DK, 8000
Category: Buying
Job Type: Headquarter
Som Buying Coordinator får du en central rolle i at sikre en struktureret og rettidig ordreproces med høj kvalitet. Du er med til at få produkterne sikkert fra bestilling til godkendelse, levering og opfølgning og får en bred kontaktflade internt og eksternt.
Stillingen passer til dig, der trives med koordinering, detaljer og mange samtidige opgaver. Du motiveres af at skabe overblik, følge op og sikre de rette informationer på det rette tidspunkt.
Du bliver en del af vores indkøbsafdeling på godt 30 Søstre fordelt på Team Creativity & Celebration og Team Home og du vil blive knyttet til kategorien, Furniture.
Tonen er uformel, og det er vigtigt for os, at vi har det godt sammen – også når tempoet er højt. I Indkøb har vi ansvaret for hele indkøbsprocessen – fra strategi og produktudvikling til køb og prissætning – og som Buying Coordinator spiller du en vigtig rolle i ordreprocessen.
Hos Søstrene Grene stræber vi efter at røre folks hjerter gennem et unikt univers, der omfavner mangfoldighed og inklusion og skaber et imødekommende fællesskab for alle uanset køn, etnicitet, religion, handicap eller baggrund.
Vi har en arbejdsplads, hvor alle bliver kaldt \"Søster\" uanset køn. Vi deler glæder, gør hinanden stærkere og griner sammen. Dét kalder vi Søsterånd, og vi opfordrer på det varmeste alle til at søge og være med til at skabe en levende og rummelig arbejdsplads.
Hos os får du en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring og vi prioriterer det, der gør en forskel i hverdagen og skaber trivsel.
En vigtig del af den trivsel handler om fællesskab. Vi værner om det kollegiale sammenhold, som dyrkes både i de enkelte teams og på tværs af landegrænser og funktioner. Derudover har vi en aktiv personaleforening, som arrangerer alt fra fredagsbar og foredrag til sportsaktiviteter.
I vores nye, lyse lokaler midt i Aarhus kan du glæde dig til friskbrygget kaffe fra espressomaskinen og en af Danmarks bedste frokostordninger. Og fordi balance er vigtig, tilbyder vi fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde, så arbejde og privatliv kan gå op i en højere enhed.
Arbejdssted: Åboulevarden 21, 8000 Aarhus C
Arbejdstid: 37 timer om ugen
Start: 1. November og ca. 10 mdr. frem.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende og forbeholder os retten til at lukke stillingen, når vi har den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dorthe Hyllested, Order Manager, Home: Dorthe.Hyllested@sostrenegrene.com