An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
ISS A/S søger en Business Development Lead til Transportation & Healthcare. Du får en central rolle i at identificere forretningsmuligheder og omsætte koncepter til konkrete forbedringer i driften.
Du vil arbejde tværfagligt med segmentledelse og kommercielle funktioner for at sikre strategi og implementering af Go-to-Market. Erfaring med forretningsudvikling, projektledelse og stærk analytisk sans er væsentlig.
Vil du omsætte forretningsmuligheder og nye koncepter til konkrete resultater i driften?
Vil du have en central rolle?
ISS søger en Business Development Lead, der kan være med til at udvikle vores forretning inden for Transportation & Healthcare. Du får en central rolle i at identificere nye forretningsmuligheder, styrke vores kommercielle position og sikre, at nye koncepter bliver implementeret og skaber værdi i den daglige drift.
Stillingen kombinerer strategisk forretningsudvikling med kommerciel forståelse og en stærk operationel tilgang. Du skal kunne se mulighederne, skabe et solidt beslutningsgrundlag og følge initiativerne helt frem til en succesfuld implementering på vores kontrakter.
Dine primære arbejdsopgaver
Som Business Development Lead driver du udviklingsinitiativer fra den første idé til en løsning, der fungerer i praksis. Du identificerer nye forretningsmuligheder og forbedringspotentialer på tværs af segmentets kontrakter og omsætter data, kundeindsigter og viden fra driften til konkrete anbefalinger og initiativer. Du får desuden ansvar for at udarbejde og drive segmentets forretningsplaner i tæt samarbejde med direktørerne for de enkelte områder. Du sikrer en klar sammenhæng mellem segmentets strategi og planerne for området, følger systematisk op på mål, initiativer og resultater - og bidrager til, at planerne løbende omsættes til handling.
Du bidrager til den kommercielle udvikling ved at kvalificere nye muligheder, understøtte tilbud og udvikle løsninger til både nye og eksisterende kunder. Med din forståelse for forretning og drift er du med til at sikre, at løsningerne både skaber værdi for kunden, styrker vores konkurrenceevne og kan implementeres effektivt. Du bliver medansvarlig for at udvikle og eksekvere segmentets Go-to-Market-strategi. I tæt samarbejde med segmentledelsen og relevante kommercielle funktioner omsætter du markedspotentiale, kundeindsigter og segmentets strategiske ambitioner til tydelige prioriteringer, produkter og konkrete markedsinitiativer.
En central del af dit ansvar er at omsætte nye koncepter, standarder og arbejdsmetoder til løsninger, der skaber mærkbare forbedringer i den daglige drift. Du planlægger og driver implementeringen i tæt samarbejde med kontraktorganisationerne og relevante supportfunktioner og følger op på fremdrift, resultater og læring.
Hvem er du?
Du har en stærk forretningsmæssig og kommerciel forståelse og motiveres af at skabe udvikling, der kan mærkes i driften. Du kan bevæge dig mellem strategi og operationel implementering og trives med at følge initiativerne fra den første idé til den færdige løsning.
Du arbejder struktureret og analytisk og er i stand til at omsætte komplekse problemstillinger til klare anbefalinger og konkrete handlinger. Samtidig har du gennemslagskraft og kan skabe fremdrift i en organisation med mange forskellige interessenter og afhængigheder.
Det er vigtigt, at du forstår driften og kan opbygge stærke relationer til både kunder, samarbejdspartnere og interne supportfunktioner.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
Vi tilbyder
Du får en central rolle med mulighed for at præge udviklingen af Transportation & Healthcare og skabe synlige resultater på tværs af segmentets kontrakter.
Stillingen giver dig mulighed for at kombinere forretningsudvikling, kommerciel udvikling og operationel implementering. Du får samtidig en bred samarbejdsflade og mulighed for at arbejde med initiativer, der både understøtter vores kundeløfter, styrker vores konkurrenceevne og forbedrer den daglige drift.