A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Ellebækskolen søger en engageret lærer til 6. årgang med dansk som linjefag og kompetencer til at undervise i H/D samt gerne engelsk/tysk. Du bliver del af et stærkt teamsamarbejde og arbejder med fælles årsplaner og co-teaching.
Du skal være læreruddannet og have høje ambitioner for elevernes faglige og sociale udvikling. Stillingen indebærer planlægning, varieret undervisning og samarbejde med årgangsteamet for at styrke skolens praksis.
På Ellebækskolen tror vi på, at de bedste resultater skabes, når dygtige fagpersoner arbejder tæt sammen om én fælles ambition: At skabe en folkeskole, hvor alle børn oplever, at de kan lykkes – fagligt, socialt og personligt.
Vi søger derfor en lærer, der har lyst til at være en del af et stærkt professionelt fællesskab, hvor høj faglighed, udvikling og samarbejde går hånd i hånd. På Ellebækskolen er vi organiseret i årgangsteams, så du skal være klar på at indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer og nærmeste leder. Dette indebærer ex., at der arbejdes med fælles årsplaner i fagene og at der arbejdes ligeværdigt mellem de voksne i planlagte co-teaching timer.
Du skal kunne undervise i dansk, H/D og gerne engelsk/tysk på mellemtrinnet. Har du desuden kompetencer i andre fag og/eller interesser, som kan bringes i spil i skolens praksisfaglige undervisning – f.eks. maker-kultur, udeliv eller andre kreative eller håndværksmæssige områder – vil det være en stor styrke.
Ellebækskolen består af to afdelinger: Kildemark (0.-3. klasse) og Kalbyris (4.-9. klasse). Selvom vi er fordelt på to matrikler, arbejder vi ud fra én fælles kultur og ét fælles værdigrundlag.
Vi ønsker at være en folkeskole, der kan mere for flere.
Derfor arbejder vi målrettet med at udvikle undervisningen, styrke de professionelle læringsfælleskskaber og skabe deltagelsesmuligheder for alle elever. Vi tror på, at høj faglighed og stærke relationer er hinandens forudsætninger og vi ved, at den bedste skole skabes i samarbejde mellem lærere, pædagoger, ledelse og forældre.
Hos os er den voksne ansvarlig for relationen. Vi møder eleverne med tydelige forventninger, nysgerrighed og et ressourceorienteret blik på deres styrker, forudsætninger og udviklingsmuligheder.
Du bliver en del af mellemtrinnets lærerteam og får blandt andet ansvar for at:
Vi tilbyder en fuldtidsstilling på en skole, hvor udvikling er en naturlig del af hverdagen.
Du bliver en del af et engageret kollegafællesskab med høj faglighed, en uhøjtidelig omgangstone og en ledelse, der er tæt på praksis og tror på, at de bedste løsninger skabes sammen med medarbejderne.
Derudover tilbyder vi:
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon 5588 5588