Børne- og ungerådgiver

Struer-Kommune

Struer

On-site

DKK 420,000 - 520,000

Full time

28 hours ago
Be an early applicant

Get a reply from this employer

Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.

Get past ATS filters

Benefits offered by this job

Storrumskontor
Grundig introduktion og oplæring
Tæt faglig sparring
Sundhed og arbejdsmiljø

Job summary

Struer Kommune søger en børne- og ungerådgiver til Familierådgivningen i Center for Børn & Unge. Stillingen er på 37 timer og forventes tiltrådt den 1. januar 2027 eller senere.

Arbejdet foregår i et ungeteam og et børneteam, hvor du bidrager til ligelig og rettidig støtte til børn og unge fra 12 år og opefter. Vi tilbyder en struktureret introduktion, tæt sparring og fokus på professionel udvikling. Faglige sparringspartnere og gode arbejdsvilkår står i fokus, mens leveringsafdelingen

Qualifications

  • Du er uddannet socialrådgiver og kan arbejde med børn og unge.
  • Du kan lytte, forstå og omsætte børns behov i dialogen.
  • Du formulerer dig skriftligt, så det er let at læse for børn og forældre.
  • Du er parat til at lære nyt og at samarbejde tværfagligt.
  • Du arbejder selvstændigt og prioriterer opgaver med faglighed og retssikkerhed.

Responsibilities

  • Udøver socialfaglig vurdering og sagsbehandling i Familierådgivningen.
  • Samarbejder tværfagligt i Center for Børn & Unge.
  • Tilpasser indsatser til børnenes og forældrenes behov og situation.

Skills

Kommunikation
Empati
Lyttende

Education

Socialrådgiveruddannelse

Job description

Børne- og ungerådgiver til Familierådgivningen

Familierådgivningen i Center for Børn & Unge i Struer Kommune opnormerer med en stilling. Derfor søger vi en børne- og ungerådgiver til en 37 timers stilling. Vi vil gerne byde dig velkommen den 1. januar 2027, men er også klar til at vente lidt længere, hvis du er det rette match.

Som børne- og ungerådgiver i Familierådgivningen skal du være vild med at arbejde med børn og unge. Du vil komme til at arbejde i vores ungeteam, hvor du som udgangspunkt skal arbejde med børn og unge i alderen fra 12 år og opefter.

Familierådgivningen er en del af Struer Kommunes Center for Børn & Unge, der desuden består af Skole & Dagtilbud, Sundhedsplejen, PPR og Familiebehandlingen. Vi arbejder alle på samme adresse og har let adgang til kontakt og samarbejde med hinanden på tværs.

Familierådgivningen består af 16 børne- og ungerådgivere, 2 fagkoordinatorer og 1 afdelingsleder. Vi arbejder i 2 teams, et børneteam fra 0-11 år og et ungeteam fra 12-17(23) år. Vi tager udgangspunkt i Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på børneområdet, men vi er også optaget af, hvad de enkelte opgaver omkring et barn kan kræve i forskellige faser af sagsbehandlingen.

Teamet har ansvaret for at løse de opgaver, som hører til teamet. Derfor bruger vi ikke udtrykket ”mine sager”, fordi alle sager er opgaver, som vi sidste ende løser i fællesskab.

Vi har udarbejdet fælles forventninger til samarbejde, kommunikation, hvordan vi prioriterer i fællesskab mv. Formålet er, at alle ved, hvad der forventes af den enkelte og hvad man kan forvente fra sine kollegaer. Vi hjælper hinanden, når arbejder er svært, og deler glæden, når noget lykkes

Vores pejlemærke er RETTE HJÆLP I TIDE.

Det betyder for det første, at vi gør os umage med at forstå, hvordan børn ser deres eget liv. Vi vil forstå det, som barnet forstår. Børn må gerne påvirke vores forståelse af deres liv. Vi møder og taler med barnet og den unge om det det, som de er optaget af og taler med dem om den støtte, vi kan give dem.

For det andet betyder det, at vi bestræber os på at forstå børnenes forældre og skabe et godt samarbejde med dem. Det gør vi, fordi vi så vidt muligt vil afhjælpe et barns problemer sammen med forældrene.

For det tredje betyder det, at vi arbejder for fremdrift i sagerne, så børnene hurtigt får den støtte, de har brug for. Det gør vi ved at samarbejde og hjælpe hinanden som kollegaer i Familierådgivningen og at give udpræget beslutningskompetence til børne- og ungerådgiverne.

Vores procedurer og arbejdsgange beskriver i hovedtræk vores sagsgangsprocesser, men vi vægter højt, at man selv skal foretage konkrete vurderinger og finde frem til individuelle løsninger for de enkelte børn og familier. Der er høj grad af egen kompetence, både fagligt og økonomisk. Af hensyn til faglighed og retssikkerhed kræver vi så, at du som børne- og ungerådgiver rådfører dig med dine kollegaer og i udpræget grad reflekterer over din egen praksis og hvordan din praksis påvirker de børns liv, som du er i kontakt med. Vi arbejder på at kvalificere vores socialfaglige vurderinger endnu mere, bl.a. ved systematisk at forholde os til barnets perspektiv og synspunkt direkte i vurderingerne.

Som børne- og ungerådgiver i Struer Kommune arbejder du systematisk og med overblik over de børn og familier, som du har ansvar for. Vores fælles ambition er, at børn trives, udvikles og er med i fællesskaber. Kort sagt: LYDEN AF GLADE BØRN.

Vi forventer dette af dig:
  • Du er uddannet socialrådgiver – med eller uden erfaring.
  • Du er villig til at lære, hvis du ikke lige kan det hele, som vi søger.
  • Du kan lide at møde børn og evner at lytte og forstå i mødet med dem.
  • Du er så kompetent, at du kan få dig selv til at spørge andre om hjælp eller erkende, at du har lavet en forkert vurdering.
  • Du formulerer dig skriftligt, så det er let at læse for børn og forældre.
  • Du er fokuseret på at løse vores kerneopgave i rette tid, så du planlægger og afslutter dine opgaver i RETTE TID indenfor tidsfristen eller før, hvis barnet har brug for det.
  • Du er i stand til at arbejde selvstændigt og prioritere i dine opgaver, hvor der både tages hensyn til faglighed og afdelingens samlede opgaveløsning.
Vi tilbyder
  • En flok kollegaer - nogle med mange års erfaring - og nogle med få års erfaring, som er dedikerede til at give børn rette hjælp i tide, men som også tager sig af hinanden og griner sammen.
  • En grundig introduktion og oplæring tilpasset den enkelte. Vi ønsker, at du både skal være og føle dig kompetent til dine opgaver. Vi ønsker, at du skal have en bred funderet faglig ekspertise.
  • Du får tæt sparring fra en fagkoordinator og støtte til løbende at udvikle din faglighed.
  • Vi værner om vores egen sundhed, fordi vi ikke vil blive syge af vores arbejde. Ledelse og kollegaer tager ansvar for arbejdsmiljøet.
  • Storrumskontor med direkte adgang til kollegaer og samarbejdspartnere i Center for Børn & Unge.
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Struer Kommune opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indstillet på at anvende dit eget MitID i forbindelse med varetagelsen af jobbet. MitID bruges udelukkende til nødvendige arbejdsrelaterede godkendelser og administrative processer.

Tiltrædelse

1. januar 2027 eller efter aftale.

Ansøgning skrevet af dig selv, samt vedlagt relevante bilag sendes via link på Struer.dk.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 24. november 2026 kl. 08.00. Invitation til samtale sker samme dag på mail.

Ansættelsessamtale afholdes onsdag den 25. november 2026 i tidsrummet 10-16 i Velfærdshuset, Peter Bangs Vej 15, 7600 Struer.

Hvem er vi?

I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.

Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne.

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By

Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA. Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?

Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk

Jens Birkmose Afdelingsleder 20485088 jensbi@struer.dk

Get your free, confidential resume review.

or drag and drop your file here.

Similar jobs

Similar jobs worth comparing

Børne- og ungerådgiver
Børne- og ungerådgiver

Børne- og ungerådgiver til Familierådgivningen • Struer Kommune

On-site
DKK 420,000 - 540,000
Børne- og ungerådgiver
Børne- og ungerådgiver

Struer Kommune • Struer Kommune

On-site
DKK 420,000 - 520,000
Bliv pædagogisk assistentelev i Struer Kommune (start januar 2027)
Bliv pædagogisk assistentelev i Struer Kommune (start januar 2027)

Struer Kommune • Struer Kommune

On-site
DKK 201,000 - 268,000
Løn under uddannelsen
37 timer om ugen
Barselsvikar søges til Bremdal Skole
Barselsvikar søges til Bremdal Skole

Dansk Sprogskole • Bremdal

Remote
DKK 300,000 - 360,000
Velfungerende skole og SFO
Faglig udvikling
Godt arbejdsmiljø
+2
Barselsvikariat - Miljømedarbejder til jordforurening, grundvand og spildevand
Barselsvikariat - Miljømedarbejder til jordforurening, grundvand og spildevand

Struer Kommune • Semb

On-site
DKK 480,000 - 560,000
Barselsvikariat - Miljømedarbejder til jordforurening, grundvand og spildevand
Barselsvikariat - Miljømedarbejder til jordforurening, grundvand og spildevand

Struer Kommune • Struer

On-site
DKK 320,000 - 380,000
Engageret pædagog eller -medhjælper søges til specialiseret skoletilbud og SFO (tidsbegrænset vikariat)
Engageret pædagog eller -medhjælper søges til specialiseret skoletilbud og SFO (tidsbegrænset vikariat)

Struer Kommune • Struer Kommune

On-site
DKK 320,000 - 420,000
Børne- og ungerådgiver
Børne- og ungerådgiver

Struer Kommune • Struer

On-site
DKK 420,000 - 520,000
Rengøringsassistent til Teknisk Drift og Anlæg
Rengøringsassistent til Teknisk Drift og Anlæg

Struer Kommune • Struer Kommune

On-site
DKK 250,000 - 300,000
Bliv afløser på Solvang i Hvidbjerg på Thyholm
Bliv afløser på Solvang i Hvidbjerg på Thyholm

Struer • Hvidbjerg

On-site
DKK 300,000 - 420,000
Grundig introduktion
Udvikling af kompetencer
Mulighed for teamtilknytning
Top locations