A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Viborg Kommune søger en socialpædagog til Bofællesskabet Vesterbrogade som barselsvikar. Du vil arbejde i et tværfagligt team med fokus på borgerens trivsel og udvikling.
Vi bruger KRAP, LA2U og neuropædagogik som metoder og lægger vægt på selvbestemmelse og relationer. Stillingen er delt mellem dag- og aftenvagter med weekendvagter.
Vi søger en socialpædagog med stærke faglige kompetencer og med ambition om at understøtte menneskers udvikling og trivsel
Vi er et team på fem medarbejdere, der søger en ny kollega til et barselvikariat. Vi vægter at have borgeren i centrum, relations arbejde, fagligt samarbejde og sparring højt. Hvis det matcher med dine værdier, så læs videre og måske er du lige netop den pædagog som Handicap Midt Team Vesterbrogade søger.
I Bofællesskabet Vesterbrogade bor der 14 voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Borgerne bor i et opgangsfællesskab fordelt på tre etager. Bofællesskabet har en fælleslejlighed, der indbyder til socialt samvær og spisning.
Vi er på arbejde fra kl. 07.00-22.00 mandag til fredag og fra kl. 09.00-21.00 i weekenderne. Du skal forvente at arbejde blandet morgen- og aftenvagter, samt hver 6. weekend, hvor vi arbejder selvstændigt.
Borgerne er som udgangspunkt i beskæftigelse på aktivitets og samværs tilbud, eller i beskyttet beskæftigelse. Vores primære opgave er, at støtte og motivere borgerne til at mestre deres liv og hverdagens praktiske opgaver. Vi arbejder både med at støtte, udvikle og vedligeholde borgerens fysiske, psykiske og sociale færdigheder.
Vi arbejder med KRAP som metode for, at skabe de bedste betingelser for at borgerne kan leve det liv, de ønsker. Vi arbejder også med LA2U, autismepædagogik og neuropædagogik. Vi arbejder også ud fra et sundhedsfagligt fokus. Som kommende kollega, skal du have interesse i at arbejde med de nævnte metoder.
Du skal være indstillet på, at guide og vejlede borgerne i alle livets aspekter. Vi har fokus på borgernes selv- og medbestemmelse, herunder det at bo i eget hjem i et bofællesskab. Vi ønsker, at vores borgere er selvstændige, da vi tror på det giver livskvalitet: Det borgerne kan selv, gør de selv.
Som medarbejder ved os, skal du kunne arbejde tværfagligt og flerfagligt. Du skal have være god til at kommunikere og samarbejde da vores borgere har en stor kontaktflade med andre faggrupper og pårørende.
Personalegruppen består af fire pædagoger og en social- og sundhedsassistent. Vi ønsker en medarbejder, som tør at tage ansvar for opgaverne, som kan arbejde både selvstændigt og i team.
Vi glæder os til at møde dig!
Stillingen er et barselsvikariat og som udgangspunkt på 32 timer om ugen. Ønsker du ansættelse på et andet timetal, skal du skrive det i ansøgningen.
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL
Der indhentes straffeattest forud for ansættelse.
Forventes at blive afholdt den 16. november 2026
Har du brug for flere oplysninger om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Mads Sørensen på telefon 21 67 27 81.